Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
tionstraadene. — Den tredje Art Traade varetager Hjernens Forhold
til Omgivelserne; de modtager Yderverdenens Paavirkninger, og
de afleverer Svaret herpaa. De hedder Sansenerver og
Bevægener-ver, og de udgaar fra Hjernestammen. Barken har intet direkte
med Yderverdenen at gøre. Dens Vekselvirkning med den
omgivende Natur sker igennem Hjernestammen som Mellemled.
Vi er hermed færdige med Hjernens Bygning.
Vor næste Opgave bliver nu at undersøge, hvilken
Virksomhed dette Organ udfører. For at løse denne Opgave er man
gaaet forskellige Veje. — Det er saaledes i høj Grad lærerigt at
anstille en Sammenligning imellem Dyrenes Hjerner og
Menneskehjernen. Af Dyrene kan vi nu straks
udelukke Leddyr og Bløddyr. Disse har nemlig ingen
Hjerne, al deres Nervevirksomhed besørges af
Rygmarven og dens Nerveknuder. Tilbage har vi
Hvirveldyrene. De har Hjerne, og det bliver derfor
dem, der her særligt interesserer os. Lad os da
hurtigt lade de forskellige Hvirveldyrhjerner passere
Revy for vore Blikke og kun mærke os de ydre, let
i Øjne faldende Forskelligheder. Vi vil begynde med
de laveste Hvirveldyr, Fiskene, og fra dem gaa til
de højere og højere Former.
Medens vi i Billedet af Menneskehjernen ikke ser
andet end den store Hjerne, saa opdager vi i
Fiskehjernen (Fig. 4) ved første Øjekast intet andet end
Hjernestammen. Fiskehjernen præsenterer sig som et
aflangt Organ, der ved nærmere Undersøgelse viser
sig at indeholde ganske de samme Bygningsdele eller Anlæg dertil
som den menneskelige Hjernestamme. Hjernestammen danner
altsaa den overvejende Del af Fiskehjernen; men ved dens forreste
Ende viser der sig 2 smaa runde Knuder, som i Størrelse kun
udgør en lille Brøkdel af hele Hjernen. Disse 2 Knuder er de
første Anlæg til den store Hjernes 2 Halvkugler. Fra denne lille
Begyndelse vokser saa den store Hjerne langsomt og gradevis,
eftersom vi kommer højere og højere op i Dyreriget, saaledes at vi
for hver af Hvirveldyrklasserne kan notere et kendeligt
Fremskridt. De smaa runde Knuder bliver allerede indenfor selve
Fiskeklassen mere og mere anselige, eftersom vi gaar fra de
lavere op til de højere Fisk; og hos Padderne har de ikke mere
Fig*. Karpehjerne.
(Erter Steiner.)
a Lugtenerve, b
Den store Hjerne.
d, c, f,
Hjernestammen (d er
Fir-hejene, t den lille
Hjerne, f den
forlængede Marv).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
