Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213 Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
nødvendig Forudsætning for Forstaaelsen af Hjernebarkens
Virksomhed. Jeg vil begynde med et velkendt Eksempel fra det
daglige Liv; en Smed faar under sit Arbejde en Jærnfilspaan i Øjet; i
samme Nu, som dette fremmede Legeme berører Øjet, lukker
Øje-laagene sig krampagtigt. Denne Bevægelse foregaar aldeles
uvilkaarligt. Inden Smeden ret har gjort sig det klart, hvad der er
foregaaet, har Øjelaagene lukket sig; selv om han vilde holde
Øjet aabent, kan han det ikke. Denne Bevægelse er en
Refleksbevægelse, og den kommer i Stand igennem den Nerveledning,
som jeg beskrev, dengang jeg omtalte Hjernestammens
Bygning. Jærnfilspaanen irriterer Slimhinden i Øjet; igennem
Følenerven ledes Irritationen til en Cellegruppe i Hjernestammen, og
herfra overføres den, reflekteres (heraf kommer Navnet Refleks)
paa Bevægenerven, som gaar til Øjelaagsmusklerne, og disse
kontraherer sig, saa snart Nervebølgen naar til dem. Denne Ledning
hedder en Refleksbue; den dannes altsaa af en Celle, som er
Centrum i Buen, af en centripetal Traad, som modtager og leder
Irritationen til Centrum, og af en centrifugal Traad, som fører
Indtrykket hen til Musklen. For at undgaa Misforstaaelse vil jeg
blot tilføje, at de beskrevne Refleksbuer ikke har deres Centrum
alene i Hjernestammen. Talrige Refleksbevægelser udgaar ogsaa
fra Rygmarven, og endelig er der endnu en Gruppe
Refleksbevægelser. hvis Centrum findes i Nerveknuder, der er spredte omkring
i Legemets Organer.
Det, der karakteriserer Refleksbevægelsen, er den
Øjeblikkelighed, den Umiddelbarhed, som præger dens Udførelse. Næppe
har Irritamentet virket, før Bevægelsen allerede er foregaaet. I
samme Nu, som Jærnfilspaanen har berørt Øjet, har Øjelaagene
lukket sig. Nervebølgen strømmer gennem Refleksbuen uden at
opholdes paa sin Vej. Helt anderledes med den vilkaarlige
Bevægelse. Her er der noget, som skyder sig ind som Mellemled
mellem Irritationen og Svaret herpaa, og ved dette Mellemled, som
man kalder Eftertanke, Overvejelse, Fatten Beslutning og lignende,
kan Bevægelsen forhales, modificeres eller bringes til helt at
udeblive. Vi vil senere lære at kende, hvorved dette Mellemled skaffes
til Veje.
Alle de Tegn paa Liv, som Dyrene frembyder efter Tabet af
deres store Hjerne, er nu saadanne Refleksbevægelser. Naar
Ærten puttes ned i Svælget paa Duen, og Synkningsakten derpaa
foregaar, er Mekanismen som nys beskreven. Ærten paavirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
