- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
216

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.

forstaa, hvad der siges til ham; selv kan han ikke tale, da han
er ganske tanketom; han udstøder kun uartikulerede Lyd. Han
maa mades, og Føden maa puttes langt ned i Svælget paa ham,
og saa synkes den uden at tygges; han vilde synke enhver som
helst Ting, man ståk ned i Halsen paa ham. Han udfører ingen
vilkaarlige Bevægelser; alle hans Bevægelser er rene
Refleksbevægelser. Da han aldrig har kunnet lære at gaa eller staa, maa han
holdes i Sengen til Stadighed. Han er et fuldstændigt aandløst
Refleksdyr. Hvis der ikke i enhver Henseende blev sørget for ham,
vilde han hurtigt gaa til Grunde; men under god Pleje kan han
leve i mange Aar.

Naar man efler saadanne Patienters Død undersøger deres
Hjerner, finder man, at det især er den store Hjerne, som har
taget Skade. Snart viser den sig kun at have naaet det
Udviklingstrin, som man træffer hos de lavere Pattedyr, hvor den som
en tynd Kappe kun dækker over en Del af Hjernestammen og
lader den lille Hjerne mere eller mindre utildækket; her er altsaa
Hjemebarken bleven meget formindsket i Udstrækning, og
Bark-cellernes Antal følgelig meget ringe. Eller man finder, at
Hjerne-overfladen frembyder færre Folder og Bugter, hvorved det samme
opnaas, nemlig at Hjernebarken bliver reduceret i Størrelse. Ja,
i de sværeste Tilfælde finder man, at Barkcellerne paa Grund af
kroniske Betændelsestilstande saa godt som alle er gaaede
fuldstændigt til Grunde.

Altsaa: disse Iagttagelser paaviser en nøje Sammenhæng
imellem svækkede Aandsevner paa den ene Side og en
mangelfuld Udvikling eller sygelige Forandringer af Hjemebarken paa den
anden.

Vi har nu beskæftiget os med Patienter, der lige fra
Fødselen har frembudt en Lidelse af Aandslivet. Men lader os nu
tage et Eksempel, hentet fra normalt udviklede Mennesker, som
har vist sig i Besiddelse af alle de Evner, der hører en sund
aandelig Tilstand til, og som saa midt i deres bedste Aar angribes
af en bestemt Hjernesygdom. Jeg tænker her paa den saakaldte
progressive Parese, den fremadskridende Lammelse.
Denne Sygdom, som i Reglen er meget hurtigt forløbende,
medfører et fremadskridende, aandeligt Forfald, der gaar ud ikke blot
over Forstandsevnerne og Viljen, men over Patientens hele
Følelsesliv. Slutningsstadiet af denne Sygdom viser os, hvis det lykkes
at holde Patienten i Live saa længe, et Billede af den yderste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free