Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Taage.
243
„Skal jeg banke dig lidt?"
„Nej Tak!"
„Men naar du fryser?"
„Det gaar snart over."
„Det er farligt at fryse."
„Aa, det gaar snart over. Hvad er det?" Olav standser
pludselig.
Jeg standser og føler mit Hjerte banke. En Storfugl har
fløjet op lige ved os med haarde, regelmæssige Vingeslag. Det
høres som en flygtende Skovaand, der klapper i Hænderne
til Alarm.
„Det var bare en Fugl," siger jeg og gaar videre.
„Hvilken Vej fløj den?"
„Den." Jeg peger.
„Mod Nord?"
„Nej, mod Syd."
„Har vi ikke Nord der?"
„Nej."
Mit Hjerte banker endnu heftig. Jeg kan føie Blodets
raske Flugt bag Øjenlaagene. Tanken paa den flygtende
Skovaand, der kalder Skovens onde Magter til Kamp mod os, fylder
mig med Uhygge.
Hvor vi er værgeløse! Og hvor Skoven er uendelig! Jeg
lar min Fantasi flyve ud. Men intetsteds opdager den Mennesker
— kun Skov, Skov, Skov! Jo, langt mod Syd ligger et lidet, hvidt
Hus mellem stiliserede Træer. Det er vort Hjem, hvor Hustru og
Mor venter.
Overalt ellers er det menneskelige Spor forsvundet fra
Jordens Overflade. Vi er alene midt i denne Skov, hvor kanske
ingen menneskelig Fod nogen Sinde har traadt — og snart er
heller ikke vi mere!
Min Hjerne funktionerer ikke længer under en normal
Viljes Kommando. Den modtager en Strøm af forvirrede Billeder
og ukendte Indtryk. Blandt disse er Følelsen af Ensomhed altid
dominerende. Den behersker mig med sin dybe Gru og giver
stadig Næring til en sentimental Selvmedfølelse:
Hvor Skæbnen dog er grusom! To unge Mennesker, den
ene 14, den anden 25 Aar, gik en Dag ud i Skoven for at jage.
De havde Mod og Tro nok til af finde Livet skønt og Forsynet
naadigt. Men Taagen kom, og Skoven lukked sig om dem. De
16«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
