Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
I Taage.
bad, og de gik. Men Skoven havde lukket sig om dem som et
Fængsel, og de slåp aldrig ud igen. Nu er de ikke mere. I Skovens
dybe Sne fandt de en Grav, og Rovdyrene æder af deres Legemer.
Men spørger nogen efter dem, saa sig, at de døde i Ensomhed.
Thi Skæbnen er grusom!
Saaledes gaar jeg og digter om min egen Skæbne.
„Nej, dette gaar ikke", siger jeg bråt og standser. Mit
Ansigt maa ha røbet min Stemning. Thi Olav begynder at graate.
„Nej — dette — gaar — ikke —," hulker han.
„Aa, det er ikke saa farligt, Olav."
„Jo. — Vi — kommer — aldrig — hjem — mere."
Dette synes jeg er for megen Svaghed.
„Sludder!" siger jeg. „Vi er da ikke i Amerikas Urskove!"
„Men — hvordan — skal — vi — komme — hjem —
naar — vi — ikke — véd — Vejen —? Vi — gaar — jo —
bestandig — rundt —. Og — om — en — halv — Time — er
det — mørkt."
„Gaar vi rundt?"
„Ja. — Her — var — vi — før —. Der — gaar — vore
— Fodspor."
Jeg vil ikke tro mine egne Øjne. Men i Sneen foran os
ser jeg tydelige Spor af Mennesker. Jeg bøjer mig ned og
undersøger dem nærmere med Fingeren. De er ufrosne og friske.
Selvfølgelig er det vore. De kommer fra den modsatte Kant.
Jeg vil i Tanken følge dem tilbage for at gøre mig op et
Bestik over vor Stilling, men bliver straks svimmel. Min Hjerne
vil simpelt hen ikke arbejde regelmæssig. Jeg føler selv, at den
vender op-ned paa hele Tilværelsen. Den er blød af Forvirring.
„Men er ogsaa dette virkelig vore Fodspor?"
„Ja."
„Fra hvilken Kant kommer de?"
„Jeg ved ikke".
„Men har vi været her før?"
„Jeg — ved — ikke."
„Vi faar gaa i den Retning," siger jeg og peger.
„Det — kan — bli — det — samme —. Vi — gaar — saa
alligevel — rundt."
Javist, javist! Om vi mener os at gaa ret frem i en lige
Linie, bøjer vi alligevel af og kommer kanske før eller senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
