Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Karl Madsen: Kunst. Ny Carlsbergs Glyptotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Kunst.
nalen har afgjort været et græsk Arbejde fra det femte
Aarhundrede, — en løs Gætning har henført det til Fidias’ Elev
Alkame-nes. — Relieffet godtgør paa det eftertrykkeligste, at hin Tid
magtede Fremstillingen af det varme Følelsesliv lige saa vel som
den senere Kunst, ja meget bedre, thi i Henseende til at give et
sjælfuldt og rammende Udtryk for den dybeste og inderligste
Følelse er det vel det ypperste Værk, Verdenskunsten ejer. Sund
Menneskeforstand kan umuligt misforstaa Motivet; det er Orfeus,
der mister den genfundne Eurydike ved at bryde Forbudet mod at
vende sig til hende, og i et langt Blik siger de nu hinanden Farvel
for stedse. (Jeg frygter dog, det er en Misforstaaelse at ville
dissi-kere nogen Følelse frem af Embedsmanden Hermes’ højre Arni;
Heiberg mener, at hans Skræk over det skete endnu „trækker* i
den, en Tysker — Sybel — at den gør en „Verlegenheitsgeberde".)
Men sund Menneskeforstand forlader undertiden de lærde
Special-dyrkere af den klassiske Kunstarkæologi, naar de svimler op i
deres luftige Hypotesers elskede Pauluner, og Motivet er oftere
blevet omfortolket under Spekulationerne for at udgranske dets
Bestemmelse. Adskillige har i det villet set et Votivbillede,
foranlediget ved en Tragedie, om hvilken intet vides, den nyeste
Afhandling om det — af Leo Bloch — antager, at det har været
Væggepryd i en offentlig Bygning, en anden Arkæolog har tidligere
udkastet den Tanke, at det var et Gravrelief, der slet ikke
forestiller Orfeus og Eurydike, men et Par almindelige Borgerfolk, og
den ansete Lærde Curtius har grebet denne Tanke og givet den
den Ændring, at det alligevel er Orfeus, men at der ikke er Tale
om Afsked, tværtimod, Orfeus er Hades’ Betvinger og Eurydike
løfter som hans bly Brud sit Slør. — Lange og Heiberg, der
begge giver den eneste fornuftmæssige Tydning af Orfeus-Relieffet,
vil begge gerne betragte det som Gravmonument, Heiberg, fordi
det fremstiller Afsked, Lange, fordi det fremstiller baade Afsked og
Gensyn. Det er mulig rigtigt, men der foreligger intet, som giver
denne Antagelse fast Grund under Fødderne. For en moderne
Betragtning kan Æmnet synes passende for en Grav, fordi det
betoner en Mulighed for, at Graven atter kan afgive sit Bytte. Men
der kendes endnu ikke fra nogen græsk Grav en analog
Fremstilling; at Hermes et Sted fører den afdøde til Hades, kan virkelig
ikke regnes for en saadan. Derimod er det i højeste Grad
sandsynligt, — ja vel utvivlsomt, — at Orfeus-Relieffet, der sikkert i
Oldtiden nød fortjent Anseelse, eftersom det er kopieret saa ofte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
