- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
266

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bjørnstjerne Bjørnson: Den moderne norske Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266

Den moderne norske Litteratur.

Nogle Dage senere staar Tilskuerne nede ved Stranden i end
tættere Klynger. Bortdragende Uvejr langt ude, Solvejr her fremme,
og den franske Flaade sejlende op i dette, — høje, lette Master,
Lystsejlere uden Ende, og mellem dem store Dampere, hvis Røg
jages vidt ud over af Vinden og lyses op af Solen, saa den lægger
sig over det udstrakte Billede som en Reklame. Elegante Skrog,
jo nærmere jo mer moderne viste de sig, og som de var fine i
Linierne, blændende i Farverne, Udstyret, Ensemblet. Nogle større
ragede op som Hyrder til Hest i en Hjord. Skud, Orkesterklang,
Hilsen med Flag, en betagende Farvevrimmel, Støj, Mangfoldighed;
og saa var der ingen Ende paa dem.

Men da den første Overraskelsens Rus var ovre, syntes
Mangfoldigheden mere at gaa paa mindre Ting end paa større;
Grundformen var endog ensformig. Dette og mere glemte man dog
ganske over den skærende Modsætning mellem Glansen, Larmen,
Skønheden, ja Storheden i Ankomstøjeblikket ... og den
uhyggelige Standart, som det første Skib førte paa sin øverste Mast,
nemlig et Dødningehoved. Det andet Skib ligesaa, det tredje, det
fjerde, det femte . . .! Ja, da man skulde se til, førte de det
samme baade store og smaa, et Dødningehoved med korslagte
Knokler under i rødt, i hvidt, i sort, i gult. Dødningehovedet kom
igen i Udstyret om Bord; i gode Kikkerter kunde man se det.
Tilskuernes Øjne søgte længer ud efter det glade Frankrig; det
maatte da være med! Jo, der kom en hel Klynge i muntre Farver
med Dansemusik om Bord, Trommerne havde den allerkvikkeste
Taktføring, Blikinstrumenterne skingrede, Fagotter, Klarinetter,
Fløjter jodlede, det gav orientalsk Farveklang. Der kom det glade
Frankrig! Alle saa op mod Standarten; den var et dansende
Dødningeskelet med en Le i Haanden, lystigere i Stilling end
nogen Kankantøs. Hvad Pokker, tænkte de forsamlede; de saa
længer udover ... aha, der traf de endelig vakre, stærke Skuder,
store som smaa, med den galliske Morgenhane i Standarten,
struttende af friske Farver; med overmodig Fryd hilste den en ny
Dag! Nu saas og Standarter med Foraarets Blomst i, og en
Række flotte Symboler, saaledes Silén blandt Nymferne, Amor
som Skolemester, en Træsko, en Matroshat med flagrende Baand,
en Soutane, en japansk Papirlampe i Balance med en
Kolumbine-maske, og en Officerskaarde som Balancestang osv. osv. Men
Hovedindtrykket blev, da den vældige Flaade var sejlet forbi, at
her var flere, der sørgede for Begravelsen end for Fødselen. Disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free