- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
274

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bjørnstjerne Bjørnson: Den moderne norske Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

Den moderne norske Litteratur.

naturlig i Aand og Ord, at de kunde friste en hel Litteratur paa
Afveje. Nemlig til at lægge Indtrykkene ind i et Smedearbejde
paa ti Aars Tid, saa hele Folkets Kunst blev nogle faa
vidunderlige Stykker i et Verdensmuseum. Tænk, om Samtiden ikke
havde flere Billeder af sit omvekslende Liv, og altsaa ikke større
Hjælp af Litteraturen og Kunsten end ved de ganske faa, der gaar
over til Efterverdenen.

Altsaa: disse to Digtere brød igennem med det ny norske
Maal; ved dem fik dette Maal endnu engang nogle udødelige Sange.
Og siden? Saa vidt jeg forstaar ikke en eneste en.

Smukke Ting, fint følte, skønne i Formen; men ubetydelige.
Jeg er mest tilbøjelig til at sige, at endnu til Dato er disse to de
eneste oprindelige Digtere paa „Landsmaalet", d. v. s. Digtere paa
første Haand.

Saa meget rigere er dets ny Litteratur paa kunstfuld
Efterligning; det at sysle med et nyt Maal øver uvilkaarlig Kunstsansen;
hos en enkelt har den endog naaet Mesterskab.

Men dette er alt, — mens den anden Sproglinie samtidig
har født Digter paa Digter, og deres Værker har behandlet alt
mellem Himmel og Jord. Ja, de yngstes Skildringer fra Bondelivet
er betydeligere, giver dybere Forstaaelse end nogen af dem, der
samtidig skriver i Bøndernes Maal; ligesaa er hines Naturskildringer
større, deres Naturstemning rigere. —

Og derved gaar vi over til den anden Sproglinies Digtere.

Den ældste af dem er Henrik Ibsen. Allerede i det første
Værk, der havde Betydning for ham og for os, hejste han sin
Standart til Tops. Det var Dramaet „Catilina", deri han helt tog
Oprørsaandens Parti. Snart kom i stolt Rækkefølge Brynhilds
Trods i „Hærmændene", Hertug Skules i Dramaet af samme Navn.
Saa „Brand", der forsagede Selvet og Samfundet og havned i
Skyerne. Saa „Per Gynt", der gjorde Rejsen i omvendt Orden.
Saa „Kejserens" Oprør mod „Galilæeren". Imellem disse Stykker
og som lettere Randtegninger et Par, der haaner Ægteskabet og
det politiske Parti. Saa endelig den udødelige Ring af
Samfunds-I dramaer, hvortil hine altsaa havde været Indledning og
Forberedelse. Her er det særegne, at det første og sidste bøjer mod
hverandre i et mildere Syn. Men i alle mellemliggende er hans
Hjerte — som før hos Catilina, Brynhild, Hertug Skule, Brand,
Kejseren — nu hos Nora, Dr. Stockman, Fru Alvig, Mordersken og
Selvmordersken i Rosmersholm, Mordersken og Selvmordersken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free