Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bjørnstjerne Bjørnson: Den moderne norske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289 Den moderne norske Litteratur.
bedste Del af disse blandede, fantasirige Mennesker har i sin
gamle Dannelse sikker Grund for alt nyt. Fru Wencke er en
elskværdig Type med Bergenserindens Karaktermærke i broget
Blanding.
Derigennem er hun, — jeg tør ikke sige mere bergensk end
Amalie Skrams Galleri; det vilde være den største Uret. Men saa
meget kan jeg trygt sige, at først naar Alexander Kiellands Billede
af Wencke er opstillet i den Sal, vi skal igennem for at komme
ind til Amalie Skrams Galleri, og gaa igennem igen, naar vi skal
ud derfra, først da faaer Amalie Skrams Galleri sit nødvendige
Supplement.
Nu skal jeg imidlertid fejle meget, om ikke netop Amalie
Skram, hun og ingen anden, eller hun fremfor enhver anden, har
staaet Model til Alexander Kiellands Wencke! I alle Fald maa vi
andre tænke paa hende, som hun er, naar hun lyser af Deltagelse
og Kampiver. Dette spaar om, at der er mere i hendes rige Natur,
end hun endnu selv har forløst.
Den næstsidste Bog af Fru Amalie Skram er en Bedrift.
Hun meldte sig ind paa en Sindssygeanstalt, idet hun søgte Ro
og Pleje for nervøs Lidelse. Derved kom hun i Tilfælde at studere
en af disse Sindssygelæger, som alt for let tager Modsigelse for
Tegn paa Sindssygdom, og i sin forfængelige Ufejlbarhed begaar
store Fejl. Af ham, af de syge, af Sygeplejersker, den hele
Tilgang gav hun saa et Billede, saa klart i Tegningen og saa
spændende, af det kommer i Højde med den bedste Roman. Bogens
Titel er „Professor Hieronimus". De, som i Menneskehedens Navn
kæmper mod Sindssygehospitalernes alt for ukontrollerede Magt,
har i denne mesterlige Skildring fra det Indre af et
Sindssygehospital faaet et Vaaben rakt, der i Styrke overgaar ethvert andet.
Det er nemlig første Gang i Litteraturen, at en stor Forfatter i
fuld aandelig Klarhed har haft Lejlighed til at gøre en saadan
Studie. Den er ogsaa interessant derved, at her ser man tydeligst
ind til hendes Kunst. Hvad er Hemmeligheden i den? At det,
hun beskriver, er set og gennemstuderet til Bunds, før hun siger
et Ord. Derfor behøves saa faa. I den Henseende er Zola, som
hun ikke sjelden sammenlignes med, hendes absolute Modsætning.
Han gaar i Vej paa et løst Omrids; først efterhvert som Pennen
løber, og den ene Sætning støder den næste ud af sig, begynder
Billedet at tage Form og at svulme op af alle Tilfældigheder
undervejs. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
