- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
303

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Larsen: Kongeriget paa en Klippe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongeriget paa en Klippe.

303

Sandsten og have rigtig friske Kinder og straalende Øjne, der
kunde komme til at skinne af Begejstring for slanke, unge Mænd
med blankt Staal i Hænderne, medens Blodet randt af Vilddyr ...

Jeg er naaet til Carl den femtes Borg, som har huset denne
Kejser, i hvis Hjerne Tanker brødes om Uret, som dikkede sig
frem fra Sekund til Sekund, og Døden, der fulgte efter som
Viserens Skygge.

Til Salgs! er der slaaet op paa det gamle Slot, og det i
tre Sprog: A venta! A vente! For sale! Og hos Opsynet i
Forstuen staar forskelligt Skrammel af Rokokko- og
Renæssance-og luvslidte moderne Møbler samlet sammen: a venta, å vente,
for sale!

En ung, velklædt Herre, der ganske ørkesløst har sludret
med de to Opsynsfolk, holder paa en Gang op at svippe med
sin tynde Lapsestok og tilbyder belevent at følge mig derop,
han er en Advokat fra Byen og vil saa gerne vise sig lidt nyttig
for en fremmed.

For hvert et Trin, vi stiger, er det mig, som om jeg
trængte dybere og dybere ind i Ordet Ruin; egentlig har jeg
aldrig rigtig forstaaet det i Bund og Grund før her. Fliserne, vi
træder paa, ligger ofte løse, og paa sine Steder er de helt blevne
borte, men saa har Vinden ført Muldjord med sig, og paa
Marmorets Plads vokser fine Græsser og smaa blaa og gule Blomster.
De største Sale er uden Loft, og vi maa holde lidt paa Hattene
for den stærke Slud fra alle de nøgne Vinduer; hængende Grønt
slynger sig ind over alle Karme, Ydermurene er fuldkommen
bedækkede dermed, og det ser ud, som om de tykke og træagtige
Stammer holdt sammen paa al den skrøbelige Sten.

Den unge Advokat har ikke stort andet at berette end
Krøniken om Englænderne, der har budt de store Summer for
Slottet; men da vi staar paa en Altan højst oppe, viser han ud
over den vide, blanke Havbugt, hvor Spaniens og Frankrigs
Kyster fortoner sig i de fineste Linier, og han peger paa et lille,
gult Punkt midt i al denne Herlighed: „Det er en af vore
Kanon-baade," siger han, „den ligger og passer paa de franske Fiskere."
Og lidt efter kommer det, uden at jeg har sagt et Ord: „Jo, de
har Respekt for os, Franskmændene!" Det klinger igen i min
Erindring, den andens: .... for de har jo ikke rigtige Tyre i
Frankrig! —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free