Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Ivar Berendsen: Den politiske Lagforskydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Den politiske Lagforskydning.
Lad os se paa en Bevægelse som Agrarbevægelsen.
Den havde forskellige Faktorer: et fra Udlandet importerel Element,
en virkelig følt Trang i store Lag, et bevidst, aktuelt politisk
Formaal og en med Kraft og Dygtighed ført Agitation, som pludselig
bragtes op til Højtryk. Den havde altsaa adskillige af en bærende
politisk Bevægelses Kendemærker: der var et Tryk, og der var en
Vilje til at kaste det af, og der var endelig lokalt valgte Førere. —
Hvorfor gik det da ikke? Hvorfor gør „Agrarforeningen*, naar
den nu og da (humoristisk nok for Resten for en Forening), skriver
Artikler, et underlig afdødt Indtryk, som talte den fra det
hinsidige? Fordi den var en Fællesbevægelse mod fælles Modstandere,
men uden fælles Interesser. En Husmandsbevægelse, en Bevægelse
for Præstegaardes Udstykning, for Statskredit, er god og durabel,
en sammenkoblet Agrarbevægelse, hvori alle deltager, er ubrugelig
i Længden. Med sine mange tusind Medlemmers Vægt trykkede
den det storpolitiske Forlig igennem, og straks efter var den som
et Maskineri, der gaar i Staa, naar der kommer en Pind i bare ét
Tandhjul, fordi Interessefællesskabet dermed hørte op. Resten var
Agitation. Det er altsaa ikke nok, at der er en — aldrig saa
godt greben og opfattet — social Fordring og en veldreven
Agitation, som griber med sine Fangearme i store Favntag og i
Rigsdagen et Centrum, som støtter dem begge — det hele kan
dog gaa ud, som naar man stikker Ild i Papir.
[I.
Nej, et Folks Politik kommer ikke blot indenfra i den
Forstand, at en social Bølge maa bære den; den kommer ogsaa
indenfra i den Forstand, at de Krav, som giver Magten, ikke lader
sig fremtvinge. Agitationen aabner maaske Øjet for Kravet, den
skaber ikke Politik. Den giver drypvis Kravet fast Form — den
bærer det ikke.
Kun ad to Veje faar man derfor eksisterende sociale Krav
til at blive Grundvolden for durabel Politik, enten ved behørig
Sønderdeling efter de Særinteresser, som er komne til Orde, dem.
Agitationen har aabent Øje for, dem, hvorpaa der bygges Klassepolitik,
— det er Politik som bærer frem i Stød — eller ved at sammenfatte
sideløbende Interesser under et fælles Synspunkt, hvis Realisation
ligger tilstrækkelig langt ude til, at Sammenholdet kan blive
langvarigt, men som dog ikke maa være mere svævende end, at det
haandgribeligt kan gøres forstaaeligt, at alle de enkelte lnter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
