Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Besthorn: Crispi og Menelik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329 Crispi og Menelik.
i det mindste tidligere saa frygtelige Blik det egentlige,
karakteristiske Præg. „Crispi", skrev Jacques St.-Cére efter sin en
Gang saa meget omtalte Sammenkomst med den italienske Diktator,
„er en Bismarck uden Øjenbryn".
Crispi er heller ikke som Statsmand en Bismarck, og
den lille vævre Italiener, der tog i stort Optog med fire
Sekretærer fra Rom til Friedrichsruh for at indbilde Verden, at han
deltog med den vældige Kansler i Verdensstyringen, vakte en ikke
altid stille Munterhed hos den vittige og ofte ret ondskabsfulde
Bismarck. Crispi opsøgte allerede, før han blev Minister, Fyrsten
i Varzin. Bismarck, der kun nærede ringe Tillid til den gamle
Mazzinist, modtog ham meget kølig, og han generede sig end ikke
for ligefrem at have ham til bedste. „Hvorfor," sagde Bismarck
til Crispi, „søger Italien ikke at udvide sig i Retning af Albanien?"
Crispi tav og lod, som om dette Spørgsmaal vakte de alvorligste
Overvejelser hos ham. „De vilde da," sagde Bismarck efter en
lille, men for Crispi meget spændende Pause, „blive den europæiske
Nation, der havde de mest maleriske Dragter." Crispi bukkede
og lod, som om han var henrykt over denne Bismarck’ske
Aand-xighed. Han vilde ikke afskære sig Vejen til den store Mand, og
skønt den tyske Kansler ogsaa, da Crispi var bleven
Premierminister, behandlede ham som en mistænkelig Person, holdt han ud.
Crispis Paatrængenhed besejrede til sidst Bismarck, og Crispi
fik Lov til at forevige sig i Friedrichsruhs Album ved Lovprisninger
over „Fredsfyrsten". Stor Respekt nærede Kansleren dog næppe
for Triplealliancens italienske Repræsentant, og Bismarck bragte af
og til, næppe uden Forsæt, Crispi i en latterlig Situation. Fra et
af Crispis Ophold hos Jærnkansleren fortælles følgende Scene.
Crispi havde begivet sig til Sachsenwald i Sommerdragt. Da
Bismarck paa en raakold Dag indbød ham til en Køretur, vilde Crispi
beredvillig udsætte sit Liv og Helbred for Fare ved at tage Plads
i Sommeroverfrakke ved Kanslerens Side. Bismarck tog da i
Hast en gammel Regnkappe og kastede den over sin Gæst med
den beroligende Forsikring, at den havde ydet ham ypperlig
Tjeneste under Felttoget i Frankrig! Crispi var atter henrykt,
men de, der saa ham forsvinde i den historiske Regnkappe,
morede sig kostelig, og Latteren forplantede sig til Italien, da Don
€hisciotti gengav denne Scene paa sin sædvanlige vittige og
ondskabsfulde Maade.
Crispi var en Bismarck’sk Abekat, men det var dog næppe
TiUkueren. 1896. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
