- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
330

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Besthorn: Crispi og Menelik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330 Crispi og Menelik.

alene Forfængelighed, der drog ham til Varzin og Friedrichsruh.
Crispi beundrede sikkert sin Bismarck. Det er rimeligt nok, at
den italienske Diktator ansaa sig selv for en lige saa stor
Statsmand som den tyske Kansler; den Mand, der uden at blinke har
kunnet tilraabe sine Kolleger paa Monte Citorio: .Jeg er en
Verden!" maa i den Retning være i Stand til alt. Men Crispi
beundrede ganske sikkert Bismarcks Viljestyrke og Brutalitet —
netop to af Crispis mest fremtrædende Egenskaber.

En Ting maa man indrømme Crispi. Han har villet bane
sig Vej til Magten, og han har villet hævde Magten, og hans
Vilje har været ubøjelig og har bragt ham mærkelige Sejre.
Crispi blev Minister med en Bigamiproces svævende over sit
Hoved, og han har hævdet Magten fra December 1893 til Marts
1896 trods Fru Lina Crispis og sine egne kompromitterende Forhold
til Banca Romana og trods de Dokumenter i Panama-Papirerne,
der viste, at han havde staaet i ret mistænkelig Forbindelse med

— Cornélius Herz. Den Energi og Dristighed, hvormed Crispi i
næsten halvtredje Aar har trodset alle Skandale-Afsløringer, er en
Kraftpræstation, der hidtil er enestaaende i Verdenshistorien.

Crispis Selvtillid og Storhedsfølelse staar paa Højde med
hans Viljekraft og Brutalitet. Lombroso har erklæret, at Crispi
lider af Storhedsvanvid. Diagnosen er ikke ganske rigtig; Crispis
Storhedsfølelse ligner ganske vist Storhedsvanvid, men den er
villet og bevidst. Grandios er den. Da man engang i det
italienske Kammer rettede et Angreb mod Crispi, fordi han
havde overtaget to Porteføljer, svarede han: „Ogsaa Cavour
var samtidig Inden- og Udenrigsminister!" Da Bonghi tillod sig
at smile, raabte Crispi rasende: „De ærer ikke Cavours Minde!"

— „Aa jo!" svarede Fredsmanden Bonghi rolig, „jeg ærer Mindet
om ham som en enestaaende og uforlignelig Mand!" Crispi har
selv sammenlignet sig med „Ætna"; naar han kommer i stærk
Bevægelse, farves hans skaldede Isse purpurrød, og han minder da
i sin enestaaende Hidsighed om en Vulkan. Ved Bonghis Svar
blev Crispi pludselig kridhvid. Han tilgav aldrig sin Modpart,
at han ikke vilde anse en Crispi for en Cavour.

Et om muligt endnu mere betegnende Udtryk fik Crispis
Selvfølelse og Hidsighed, da Dronningen af Italien undlod at
indbyde Fru Lina Crispi, hvis Ægteskab ikke betegnes med dette
Ord ifølge den katolske Kirkes Love, til et Hofselskab. Crispi
foer straks op til Hofmarskallen og gav ham den fyndige Besked:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free