Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: G. Brandes’s Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Bøger.
Men der er hertil at svare, at det i alt Fald kun er meget
faa af de anvendte Kriterier, der er saa svage som de anførte, o g
at der i Virkeligheden for mange af Stykkernes Vedkommende
findes Data, der henviser dem enten til et aldeles bestemt Aar
eller til en bestemt Plads mellem de andre Værker. Om der end
er meget, der kan strides om, og hvor Tegn staar mod Tegn, saa
staar Grundtrækkene i Shakespeare-Kronologien dog saa
temmelig-fast; Uenigheden gælder mest Yderpunkterne, og selv der ved man
i hvert Fald om næsten alle Dramaerne, i hvilke Omgivelser de
hører hjemme; man famler ikke længer, som man gjorde i Malones
og Goleridges Dage. Brandes har, hvor der er Strid, til Dels
kunnet følge nyere Undersøgelser end de oven nævnte Forfattere;
han har sikkert ikke i noget Tilfælde truffet sit Valg uden en
nøje Afvejen af Grundene for og imod; og selv, hvor man ikke
føler sig overbevist af hans Ansættelse, maa man dog beundre
den Sindrighed, hvormed hvert Værk netop paa den Plads, hvor
det er stillet, er udnyttet som Led i Totalbilledet af Shakespeare.
Som et Punkt, der fortjener særligt at fremhæves, skal jeg nævne
Benyttelsen af Tylers Hypotese om Sonetterne. Jeg ved vel, at
den har mødt Modsigelse, at Furnivall f. Eks. efter samtidige
Portrætter har villet vise, at Mary Fitton ikke var „black"; men det
forekommer mig dog stadig, at Hypotesen bærer Sandsynlighedens
Præg og giver en plavsibel Forklaring af meget, der ellers er
indhyllet i Mørke. Og var dette allerede mit Indtryk straks efter, at
Tylers Bog var udkommet, saa er jeg bleven yderligere bestyrket
i det ved at læse Brandes’s Fremstilling, hvor Hypotesen dels er
bleven beskaaret for enkelte Udvækster, dels er sat i Forbindelse
med andre Ting i Shakespeares Liv og Værker, som den kaster
Lys over.
Som de mindst vellykkede Afsnit i Værket regner jeg de
Ekskurser, der af og til gives om Datidens politiske Historie ogr
Hofskandaler; det er ikke rigtig lykkedes Forfatteren at paavise
de paagældende Forholds gennemgribende Betydning for
Shakespeare, og man vilde derfor hellere have set, at den ikke
ubetydelige Plads, de indtager, var bleven benyttet paa anden Maade,
f. Eks. til en Skildring af flere af Datidens Digtere og Skønaander,
som Shakespeare har truffet i the Mermaid. Af saadanne
Skildringer har Brandes givet tre, en i hvert Bind, anbragte netop
paa de Steder, hvor disse Forfattere (Marlowe, Ben Jonson
og-Fletcher) har spillet en Rolle i Shakespeares Liv. Disse tre Karak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
