Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Henri Nathansen: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
I Taage.
den, hun beboede, saa det kunde ikke lade sig gøre at gaa højere
op for at lade, som om han søgte nogen dér. Og hvis det var
hos Lægen, der blev ringet, saa var det næppe tilraadeligt at
ringe paa hos hende. Thi for det første lukkede hun ikke op,
naar hun vidste, at der var andre paa Trappen — og det maatte
hun jo have hørt. Og for det andet — selv om hun »nu ikke havde
hørt det — saa plejede hun altid, naar han sent ud paa Aftenen
ringede dét aftalte forsigtige Dingdang, at spørge indefra, hvem
det var, af Frygt for Tiggere eller andet Pak. Og han kunde
dog ikke, hverken for sin egen eller hendes Skyld, være bekendt
at staa ved Siden af den fremmede, som ringede paa hos Lægen,
og som muligvis kendte ham. og hviske: det er Lolle!
Nu ringede det igen.
Det var maaske alligevel det fornuftigste at forsvinde.
Skønt — hvorfor i Grunden? Nu havde han trasket den lange
Vej fra Koncertpalæet, og han gad ikke gaa hjem. Han var jo
netop gaaet tidligt fra Selskabet for at være hos hende, inden
Gadedøren blev lukket, og inden hun gik til Ro. Sætte sig ind
paa en Kafé — nej! Og hvad ellers–-hm!
Overhovedet var det jo dumt at ræsonnere over slige
Bagateller, især da der var en til Vished grænsende
Sandsynlighed for, at det var hos Lægen, der blev ringet. Og hvad
vedkom til syvende og sidst den fremmede ham eller han den
fremmede.
Nej — han vilde gaa langsomt og smaatnynnende op ad
Trappen, som om han hørte hjemme i Stedet; umærkelig lade
Stokkens Dupsko glide hen ad Ydervæggen, saa hun kunde høre
det, hvis hun var i Kabinettet. Hun behøvede da slet ikke at
spørge om, hvem det var.
Og hvem skulde det ogsaa kunne være, som kom til hende
paa en saa upassende Tid? Han havde jo aldrig om Aftenen
truffet nogen hos hende med Undtagelse af det unge Menneske,
han for et Par Ugers Tid siden var bleven præsenteret for oppe
hos hende, og som var hendes Nevø — eller havde hun sagt
Fætter? Naa lige meget, det var en overmaade net ung Mand,
der gik, saa snart han mærkede, at han var til Ulejlighed.
Han gav sig til at hoste svagt, for at hans Tilsynekomst
ikke skulde virke overraskende, brummede en selvlavet Melodi —
og gik op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
