Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Henri Nathansen: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Taage.
359
Efter en lille Pause sagde han saa i en ganske
ligegyldig Tone:
— Hun har jo været gift.
— Har hun fortalt Dem det — spurgte Lange, idet han
drejede Hovedet om mod Klein med et ubestemt Smil.
— Jeg husker ikke saa nøje, om jeg har det fra hende
selv eller fra andre — svarede Klein. Saa vidt jeg ved er nok
Separationstiden snart udløben.
— Saa-aa, sagde Lange i en tilsyneladende overrasket Tone.
For Resten behøver man da ikke at spørge, om hun har været
gift. Der er den rette ægteskabelige Tone over hendes Væsen og
hendes Væren overfor Mænd. Synes De ikke?
— Aa jo — svarede Klein. Men man skal ikke have kendt
hende saa ganske kort Tid, forinden det rigtig gaar op for én.
— Det synes jeg slet ikke — sagde Lange hurtigt. Jeg
mærkede det straks.
Klein indsaa, at han havde trukket det korteste Straa og
ærgrede sig lige saa meget over sine egne Svar som over Langes
forsigtige Spørgsmaal. Han havde nu selv indrømmet, at han
havde kendt hende længe, medens Lange i Grunden intet havde
sagt. Hvornaar var dette „straks". Var det igaar, eller var det
Aar og Dag siden? Havde maaske Lange kendt hende lige saa
længe som han selv — eller længere? Og paa hvad Maade havde
Lange kendt hende? Maaske ogsaa paa samme Maade som han
selv?–Lange irriterede ham. Han havde Fornemmelsen af,
at denne kresede om hans Ord som en Høg for at slaa ned paa
enhver lidt uoverlagt Vending. Langes egne Ord forekom ham
som Tropper, der blev sendte ud for at rekognoscere Terræn,
medens han selv som en klog Feltherre holdt sig tilbage, indtil
det gunstige Øjeblik for et Angreb var kommet. Og naar han
saa endelig angreb, søgte han altid bagom for at falde
Modstanderen i Ryggen.–
Klein blev afbrudt i sine Betragtninger ved at høre Lange sige:
— Hun hører kort sagt til de passive i Kærlighed. Ja —
synes De ikke selv, at man kan mærke paa hende, at hun er
vant til at lade sig elske?
Klein kastede et hurtigt Blik paa Lange og hengav sig
atter til sine egne Betragtninger, imedens Lange fortsatte:
— Eller ligger det simpelthen i, at vi er traadt ind i den
Alder, hvor man ikke elskes. Har De aldrig følt Forskellen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
