Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Henri Nathansen: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Taage.
371
— Sikkert det modsatte af, hvad De tror!
Han gik et Par Skridt ud paa Trappegangen. Nu kommer
der netop nogen — afbrød han Klein, der var begyndt paa et
nyt Spørgsmaal. Saa kan De blive lukket ud med det samme.
Godnat igen Klein — undskyld, at jeg forsvinder. Jeg er nemlig
i Underbukser under Slobrokken. De sorte strammer mig saa
forbandet ovenpaa en Middag. — —
Klein skyndte sig ned. Han hørte Lange sætte en
Sikkerhedskæde for Døren deroppe.
Saa stod han ude paa Gaden. — — — —
Taagen var bleven tættere. Lygternes Blus kunde ikke
ses, men kun en gulgraa lysende Masse, fra hvilken et sløret
Lysskær sivede ud i Taagen. Alle Lyd syntes fjerne, dæmpede
og bløde. De faa Mennesker, der endnu færdedes paa Gaden,
gled listende forbi og ind i det klamme Skylag.
Klein lettede lidt paa Hatten. Hans Hoved var tungt og
hedt, og han havde en Fornemmelse af, at han ikke gik ganske
lige ad Fliserne. Heller ikke hans "Tanker var sikre — han
maatte ligefrem tvinge dem tilbage, for at de ikke skulde
løbe løbsk.
Pyh! Den fordømte Madeira! Dumheder ogsaa — at drikke
Vin ud paa Natten ovenpaa en bedre Middag. — Skader ikke
Maven! Nej — men Hovedet saa meget mere. Det Sprøjt!
I Grunden en ubehagelig Fyr — den Lange! Mistroisk og
aarvaagen som en gammel Jomfru. Og saa denne irriterende
Forhørsmaner, som vistnok skulde gælde for Skarpsindighed. Den
Undermaaler!
At Gerda gad have noget med den kedsommelige, selvsikre
Karl at bestille. Skønt — Gud ved, om hun i det hele taget
havde det? Lange havde jo ikke sagt noget bestemt om sit
Forhold. Maaske var alle hans Antydninger og Hentydninger
kun Udslag af hans smaalige Lyst til at spænde ens Nysgerrighed
og øge ens Tvivl. Og dog havde man nu og da kunnet høre
paa hans Udtalelser i Aften, at han selv stod paa Lur bag den
upersonlige Talefaçon, han benyttede sig af. Noget var der
sikkert nok dem imellem. ±Wen hvad — og hvor meget? Næppe
mere end mellem ham selv og Gerda — hm! Det var i øvrigt
ogsaa mere end tilstrækkeligt , hvis der var saa meget. Eller
skulde der virkelig være noget mere? Skulde Lange muligvis
ligesom han selv have i Sinde at gifte sig med hende? Var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
