- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
375

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Vilh. Lassen: Rigsdagssamlingen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RIGSDAGSSAMLINGEN.

Hvis man i én Sætning skulde udtale sig om, hvad sidste
Rigsdagssamling har udrettet, maatte Sætningen komme til
at lyde: Den har bragt os et Skridt hen imod den næste
Forfatningskonflikt. Det har ikke været Maalet fra nogen af
Siderne. Ikke fra Venstres Side; ikke fra de Moderates; sikkert
heller ikke fra det Højres Side, der er det regerende. Men det
er desuagtet blevet Resultatet. En Række Rigsdagssamlinger af
samme Art vil trodse alle gode Ønsker om lovlige og rolige
Tilstande. De vil bringe de politiske Maver til at knurre af Sult, og
Sammenstødet mellem Folketing og Landsting vil komme derudaf
som en Naturnødvendighed. Allerede straks efter April begyndte
man at markere Valpladsen — den siges at skulle ligge paa
Amager — og de første lette Recognosceringer foretoges.

Samlingen 1895—96 bragte faa betydningsfulde Love. Tallet
paa de i alt vedtagne er 32. Af disse er foruden Finansloven
kun 3 af mere almindelig Betydning. Det er Loven om
statistisk Bureau, om Begunstigelser for Kreditforeninger og om
Jærn-banetakster. Den første betyder en Omordning af det vigtige
Bureau for Tallene, en Omordning, der dog fandt sin største
Betydning derved, at det samtidig blev en udmærket dygtig Mand,
der kom til at lede det udvidede Departement.
Kreditforenings-loven bemyndiger Indenrigsministeren til at stadfæste visse
Ændringer i de bestaaende Kreditforeningers Statuter, blandt hvilke
Ændringer den betydningsfuldeste er den, at det kan tillades
Foreningerne at udstede uamortisable Laan. Desuden tillades et
Par mindre Lettelser m. H. t. Indskud ved Laans Stiftelse og det
solidariske Ansvars Rækkevidde, Lettelser, der ikke er uden
Betydning for Kreditforeningens Interessenter, men selvfølgelig ikke kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free