Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agrarbevægelsen i Frankrig.
387
augurerede i 1879. Kvægtolden og den første Forhøjelse af den
fra 1861 stammende ubetydelige Korntold var dog allerede blevne
gennemførte ved særlige Love i Slutningen af 80erne.
En saadan politisk Indflydelse forudsætter en samlet Optræden,
som vanskelig vilde kunne tænkes hos en Række isolerede
Associationer. Men de franske Associationer var for længst komne ud
over dette Stadium. I 1886 sluttede det store Flertal sig sammen
til en Fællesunion, „ Union des Syndicats des Agriculteurs en France
der har Sæde i Paris.
Den repræsenterer en Centralmagt, der søger at samle de
enkelte Associationers splittede Anstrengelser til fælles Optræden;
den er en Slags Organisationernes Organisation. Den træder i
Skranken for de Interesser, der er fælles for alle Frankrigs
Landbrugere, hvad enten disse Interesser refererer sig til den bestaaende
Toldtarif eller Skattesystemet, Jærnbanekompagniernes Takster,
samlet Indkøb af Landbrugets Raamaterialer eller samlet Salg af
dets Produkter.
En stor Stands Interesser er af højst forskellig Natur. Der
er rent lokale Interesser, som fyldestgøres bedst af en rent lokal
Association; der er absolut fælles Interesser, der kræver en hele
Landet repræsenterende Centralassociation. Men der er endelig
ogsaa — og navnlig i et Land af Frankrigs Udstrækning — Interesser,
der er fælles for større Krese af Landet, svarende til den forskellige
Form for Landbrug, der er fremherskende i disse forskellige Krese.
Ide nordlige Departementer hører saaledes Sukkerroeavlen hjemme;
i Normandiet er det Kvægavl og Mejeri, der staar i første Række;
i Syden og Østen er Vinavlen og Silkeavlen koncentrerede hver i
sin Region med Bordeaux, Lyon og Rheims som Centrer. Der
tiltrænges her en Organisation imellem det lokale Syndikat og den
store Fællesunion. Departementet er for snever en Basis for denne
Mellem organ isation; thi Departementet er en kunstig, vilkaarlig
Inddeling, der skyldes den store Revolutions systematiske Forsøg
paa at bryde alle gamle Traditioner. Den gamle Provinsinddeling
svarer langt nøjere til de faktiske Ligheder og Forskelligheder i
økonomiske Interesser, og det var en Organisation paa Grundlag
af denne gamle Provinsinddeling, som de franske Agrarsyndikater
tiltrængte.
Den franske Agrarbevægelse støder her sammen med den
Tendens til Decentralisation, der i Frankrig som i det øvrige Evropa
har gjort sig gældende i vore Dage. Denne Tendens har i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
