Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
Agrarbevægelsen i Frankrig. 388
givet sig Udslag i et Forsøg paa at genoplive de gamle
Provinsial-stænder. Hundredaarsdagen for den franske Revolution blev i
Dauphiné fejret ved, at Efterkommerne af de i 1789 fungerende
Medlemmer af denne Provinses Stænderforsamling traadte sammen
til en Slags Mindefest. Ideen opstod nu om at ty tilbage til den
gamle Provinsrepræsentation, at samle Repræsentanter for Industri,
Agerbrug, Handel og de øvrige Næringsveje, der udøves i Provinsen,
i en stor, hele Provinsen omfattende Association, der skulde
repræsentere Provinsens økonomiske Interesser overfor den centrale
Statsmagt. Man vilde saaledes ved Siden af deo politiske
Partirepræsentation, der havde udviklet sig under det parlamentariske
System, sætte en økonomisk Interesserepræsentation, hvis Ressort
holdt sig indenfor de gamle Provinsgrænser.
Agrarsyndikaterne tog Ledelsen af denne Bevægelse i deres
Haand og benyttede den til at føje det manglende Led ind i deres
Organisation. Som en Slags Indledning til Provinsrepræsentationens
Genoplivelse sluttede i 1891 Dauphinés Agrarsyndikater sig sammen
til Federationen „Union de Sud-Est"; og i Løbet af de følgende
Par Aar grupperede Agrarsyndikaterne over hele Frankrig sig i
Federationer, der mer eller mindre nøje svarer til den gamle
Land-skabsinddeling.
Hermed er Rammerne afsluttede for det franske Landbrugs
Organisation. Vi har først det enkelte usammensatte Syndikat,
hvis Omraade kan variere fra Kommune til Arrondissements, ja
selv spænde over et helt Departement — i dette Fald vil man
dog som oftest finde Syndikatet underinddelt i en Række lokale
Sektioner; dernæst kommer Provinsunionen, der i en Federation
samler alle Syndikaterne i en vis Region med ensartet Landbrug;
endelig kommer som den samlende Slutsten paa hele Organisationen
L’Union des Syndicats, der repræsenterer det samlede franske
Landbrugs fælles Interesser.
Agrarsyndikaternes Styrke ligger ikke i deres pekuniære
Hjælpekilder. Medlemsbidragene er overordenligt smaa, nogle faa
Franc aarlig. Det er ved selve Associationens Styrke, de virker;
ved at koncentrere og samle de splittede individuelle Anstrengelser
mod et fælles Maal.
Agrarsyndikaterne talte i 1890 — det Aar, for hvilket de
sidste paalidelige Oplysninger haves1) — 600,000 Medlemmer. Har
’) Den aarlige af Ministeriet udgivne Annuaire des Syndicats agricoles er
efter alle kompetente Dommeres Mening i højeste Grad ufuldstændig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
