- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
394

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

394

Agrarbevægelsen i Frankrig. 394

første Bearbejdelse og derved nærmer sig den egentlig industrielle
Virksomhed.

Sagen er nu den, at den hidtil ukendte Konkurrence fra
fjerne Lande, som Nutidens Dampskibe og Jærnbaner har aabnet,
tvinger Landbruget i de gamle Kulturlande ind paa et mere og
mere industrielt Spor. Landmanden kan ikke nøjes med at
producere Korn; det bliver undersolgt af Ruslands Rug og Amerikas
Hvede. Han slaar sig da paa Kvægavl og producerer Kød.
Kødpriserne trues af australsk og amerikansk Import. Han kan da ikke
standse her; han maa undergive sine Raastoffer en videre
Bearbejdelse. producçre Smør, Ost, etc; han maa supplere sit Agerbrug
med en vis rudimenlær Industri, producere Spiritus, Sukker. Stivelse,
Vin, Frugtvin etc.

Paa denne Maade gennemføres Arbejdets Deling mellem de
gamle og de ny Lande. I de gamle Lande er der en Bevægelse
fra Agerbrug til Industri, illustreret ved Bybefolkningens stigende
Overvægt over Landbefolkningen, og jævnsides hermed gaar en
Bevægelse fra elementært til industrielt Agerbrug. De ny Lande
indtager den ledige Plads, og bemægtiger sig det elementære
Agerbrug, som er det laveste Trin i Produktionsskalaen. Der er
saa langt fra noget mistrøstende i, at denne industrielle Bevægelse
opstaar i et Land, at det tværtimod er Vidnesbyrd om, at Landet
er i Færd med at blive draget ind i Kresen af de Lande, der er
bestemte til at indtage den første Plads i Produktionsskalaen og
gaa i Spidsen for moderne Kultur og Civilisation.

Det er den naturlige Gnidningsmodstand mod hin Bevægelse,
der har fremkaldt den nuværende Krise i vesteuropæisk Agerbrug.
Midlet mod denne Krise er derfor ikke en Korntold, der udelukker
de ny Landes Konkurrence og tillader de gamle Lande at blive
staaende ved en Produktionsmaade, der har overlevet sin Tid.
Tolden redder maaske den enkelte Generation af Landbrugere, der
ikke har Dygtighed. Energi og Foretagsomhed nok til at ændre
den nedarvede Produktionsmaade efter Tidens Krav, men Tolden
afværger ikke Krisen; den forhaler den kun, indtil den til sidst
vokser selve Toldbeskyttelsen over Hovedet. Krisen, der er
fremkaldt ved hin Gnidningsmodstand, maa overvindes ved, at man
overvinder denne, og det er derfor i det fri industrielle Agerbrug,
ikke i den toldbeskyttede Kornproduktion, at Frelsen ligger for
den oversøiske Konkurrence.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free