- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
395

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Agrarbevægelsen i Frankrig.

395

Ethvert Middel maa hilses velkommen, der hjælper
Landmanden over denne vanskelige Overgangstid. Organisationen i
Agrarsyndikater staar her i første Række. Vi har allerede vist,
hvorledes Agrarsyndikatet har skaffet Landmanden billigt
Raa-materiale, har tilladt ham at tilegne sig den størst mulige Del af
hans Produkters endelige Salgspris, har stillet de nyeste tekniske
og videnskabelige Fremskridt til hans Raadighed. Vi skal i det
følgende se, hvorledes Agrarsyndikatet skaffer ham den i saadanne
Tider saa haardt tiltrængte Kredit. Her skal vi foreløbig vise,
hvorledes Agrarsyndikatet virker som en mægtig Løftestang til
selve det industrielle Agerbrugs Etablering. Absolut udelukket er
det ikke, at en Toldbeskyttelse kan virke i samme Retning. Men
det maa da være en Beskyttelse ikke for det elementære men for
det industrielle Agerbrugs Produkter, ikke en Korntold men en Told
paa Ost, Smør, Frugtvin og de øvrige industrimæssig bearbejdede
Produkter.

Det industrielle Agerbrug egner sig ikke for den lille, isolerede
Landmand. Det er de industrielle Processers Lov, at de maa
drives i det store for at drives økonomisk. Kooperationen er det
Middel, hvorved den lille Landbruger kan tilegne sig den store
Bedrifts Økonomi. — Som Agrarsyndikaterne har etableret
kooperative Forbrugs- og Salgsforeninger, har de ogsaa etableret
kooperative Produktionsforeninger. Paa det Stadium, hvor den
industrielle Bearbejdelse begynder, og hvor den store Bedriftsøkonomi
gør sig gældende, søger Syndikatet at samle Landbrugerne til
kooperativ Virksomhed.

Det er under Syndikaternes Auspicier, at Bevægelsen til
Oprettelsen af Fællesmejerier — det saakaldte „systhme Danois" —
ined Held er bleven startet i Frankrig. Osteproduktionen er ligeledes
i Færd med at blive organiseret paa kooperativ Basis; saaledes
har Landmændene i den Egn af Frankrig, hvor Produktionen af
den bekendte Rocquefort Ost hører hjemme, for nylig sluttet sig
sammen og dannet et stort kooperativt Osteri og derved forbeholdt
sig selv en Produktion, der tidligere har været i Hænderne paa
en Række indbyrdes konkurrerende smaa Industridrivende, som
købte Mælken hos Landmændene. Et stort økonomisk Kraftspild
er undgaaet ved denne ny Ordning. — Paa Syndikaternes Dagsorden
staar Organisationen af flere kooperative Sammenslutninger, der
vil tillade Landmændene at drage andre Landbrugsindustrier —
navnlig Spiritusfabrikationen — ind under deres egen Ressort.

26*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free