Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Agrarbevægelsen i Frankrig. 396
Frankrig har i sine Agrarsyndikater en Løftestang for den
kooperative Produktion i Landbruget, som intet andet Land for
Øjeblikket har Mage til. Man skulde derfor vente, at det franske
Landbrug paa den kooperative Produktions Omraade overfløjede
det øvrige Europas Landbrug lige saa fuldstændigt, som det gør det
paa det kooperative Indkøbs og Salgs Omraade. Dette er imidlertid
ikke Tilfældet. Hvad den kooperative Smørproduktion —
Fælles-mejerierne — angaar, staar Frankrig tilbage ikke blot for Danmark,
hin Institutions klassiske Land, men ogsaa for Belgien, Holland
og Irland. Sagen er, at Tendensen mod industrielt Agerbrug, hvortil
den kooperative Produktion, som nys paavist, saa nøje er knyttet,
ikke gør sig gældende i Frankrig med sin naturlige Styrke, efter
at Agrarsyndikaterne har fremtvunget en høj og effektiv
Toldbeskyttelse for Kornproduktionen. Den franske Landmand kan i Ro
og Mag blive i den gamle Skure; han er ikke tvungen til at slaa
ind paa det vanskeligere, finere industrielle Agerbrug, og den
kooperative Produktion, den nødvendige Forudsætning for denne
Driftsform, er derfor ikke nogen Livssag for ham. Det er i de faa
Lande, der gaar den nuværende Krise igennem uden Korntold, i
Belgien, Danmark, Irland, Holland, at man maa søge Banebryderne
og Lederne for kooperativ Produktion i Landbruget.
IV. Kredit. — Landmanden kan ikke nøjes med den 3
Maaneders Kredit, den Industridrivende saa nemt og billigt forskaffer
sig gennem Vekslen. Der hengaar 6—12 Maaneder, inden hans
Udlæg vender tilbage til ham som sælgeligt Produkt, og hans
Kredit maa derfor strække sig over denne længere Periode og dog
være lige saa billig som Vekselkreditten.
I Frankrig rejser sig imidlertid for Landmanden yderligere
en Vanskelighed paa Grund af Bankvæsenets Centralisation. De
store Banker er ikke indrettede paa saa smaa Forretninger som
at skaffe Bonden 500—1000 Frcs. halvaarlig Kredit; Vejen til at
opnaa Laan i Byernes Banker gaar gennem Sagførerne og medfører
mange omstændelige og bekostelige Formaliteter; Bankbestyrelsen
kender ikke Bonden eller de Mænd, han kan byde som Kautionister,
og er derfor ængstelige ved at tilstaa Laan.
Agrarsyndikatet er den Bro, der skal etablere den hidtil
manglende Forbindelse mellem Frankrigs Hovedproducent, den lille
Landbruger, og Landets disponible Kapital. Paa to Maader har
Syndikatet søgt at løse denne Opgave, dels ved at oprette Folkebanker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
