- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
397

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Agrarbevægelsen i Frankrig.

397

dels ved direkte at stille den Kredit, det selv nyder, til det enkelte
Medlems Disposition.

De første Folkebanker oprettedes i Frankrigs sydøstlige
Departementer i Form af smaa Aktieselskaber, hvis Aktier — lydende
paa Smaabeløb som 50 Frc. — fordeltes mellem Syndikatets egne
Medlemmer. Et mindre Antal større Aktier udbødes mellem de
større Landmænd, og undertiden deponerede en rig Velynder et
større Beløb til yderligere Sikkerhed for Bankens Forpligtelser. Laan
ydes kun til Aktionærerne og under Form af en Veksel, som
Banken lader diskontere i Banque de France. Forholdet er altsaa
i • Virkeligheden det. at Bonden laaner i Banque de France med
sin egen Bank som Mellemmand og Kautionist. Det er en ganske
ejendommelig Bank. der i Aktieselskabets Form realiserer den
gensidige Kreditforenings Ide. Disse Banker fungerer tillige som
Sparekasser og bidrager derved til at standse den Kapitalens
Centralisation, der forekommer under det nuværende Sparekassesystem,
hvor alle de opsparede Midler gaar ind i Statens Kasser, anbringes
i offentlige Papirer og saaledes hindres i at komme den lokale
Produktion til Gode. — Det vil let ses, at Forholdet mellem
Syndikatet og den af det dannede Bank er nøjagtig det samme
som mellem Syndikatet og den af det dannede Forbrugsforening.

Den anden Maade, hvorpaa Syndikatet skaffer sine Medlemmer
Kredit, er ved at benytte den Kredit, det selv nyder i Kraft af
sine Ejendele og sin offentlige Karakter, til direkte at kontrahere
og kautionere for Laan til de enkelte Medlemmer i de store
Bank-instituter eller til at skaffe dem Kredit hos de store Leverandører.
Det er her ikke en af Syndikatet dannet Bank, men Syndikatet
selv, der gør sig til Mellemmand og Kautionist mellem Bonden og
den store Bank eller Leverandør.

Landbrugskreditten er saaledes i Færd med at blive bygget
op i Frankrig med Agrarsyndikaterne som Basis. Men hele denne
Bevægelse er endnu i sin Vorden, Systemet er udkastet, men det
er langt fra ftildt udført. De Resultater, der hidtil er opnaaede,
staar selvfølgelig langt tilbage for, hvad Tyskland —
Landbrugs-kredittens klassiske Land — og Italien kan opvise paa dette Omraade,
og kommer heller ikke paa Højde med, hvad der i Danmark er
opnaaet ved Systemet med Sognesparekasser eller i Skotland ved
Bankvæsenets Decentralisation.

Der er for Øjeblikket et Lovforslag for i Kammeret, om hvis
Principer der hersker Enighed mellem Agrarsyndikaterne og Par-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free