- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
399

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Agrarbevægelsen i Frankrig.

399

YT. Assurance etc: — Indtil for kort siden var Frankrigs
Assurancevæsen stærkt centraliseret. Det var de store, forretnings-i
inæssig drevne Forsikringsselskabers Regime. Agrarsyndikatet har
Æren af at have startet de smaa, lokale, gensidige
Forsikringsselskaber, navnlig for Kvæg- og Brandassurance. Fordelene ved
denne Forsikringsform er velkendte, særlig i Danmark, hvor den jo
allerede er af gammel Dato. Disse smaa Selskaber har ingen Dividende
at betale til Aktionærer, ingen Gage at udrede til Funktionærer

— Forretningerne udføres almindeligvis gratis som Tillidshverv —,
de har i deres Medlemmers indbyrdes, af deres egen Interesse
dikterede Kontrol en Garanti mod Besvigelse, der staar langt over
den, de store Aktieselskaber maa betale i dyre Domme, og endelig

— hvad der maaske ikke altid skænkes tilstrækkelig
Opmærksomhed, — de har ingen Udgift for at skaffe sig Kunder, de kender
ikke Kampen mod Konkurrenterne, de er fri for at udrede disse
den moderne Forretnings Krigsomkostninger.

De fleste Agrarsyndikater nævner blandt deres Formaal
ogsaa Oprettelsen af gensidige Syge- og Hjælpekasser — sociétés de
secours mutuels — og et ikke ubetydeligt Antal har ogsaa realiseret
dette. Paa dette Punkt slutter Agrarsyndikatet sig kun til en
Bevægelse, der allerede for længst har vundet Terræn i Frankrig.
Opgaven ligger navnlig for i de Distrikter, hvor Jordens Udstykning
er størst, og hvor derfor Landmanden nærmer sig stærkest til en
Arbejders Kaar. En ny original Form for „société de secours
mutuels* er dukket op i de vindyr kende Regioner. Selskabets
Medlemmer forpligter sig her gensidig til at foretage de fornødne
Arbejder for hverandre, naar den enkelte maatte være forhindret
ved Sygdom eller de periodiske Kantonnementsøvelser.

Talrige Agrarsyndikater har ogsaa oprettet faste
Voldgiftskom-missioner, der har til Opgave at bilægge og afgøre Tvistigheder mellem
Syndikaternes Medlemmer, der skriver sig fra deres Bedrift. Disse
rent private Voldgiftsretter har gjort stor Nytte ved at skaffe
Landbrugerne en kammeratlig, sagkyndig, hurtig og frem for alt billig
Afgørelse af deres Stridigheder.

I Frankrig som i de fleste af Europas øvrige Lande foregaar
der indenfor Befolkningen en stadig Strømning fra Land til By, og
Agerbruget klager over manglende Arbejdskraft. — Den franske
Agrarbevægelses Overledelse har ogsaa taget dette Spørgsmaal op. —
Man har først gjort den Iagttagelse, at dette Fænomen ingenlunde er
lige akut i alle Dele af Landet. Det er i de industrielle Regioner,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free