Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Will. Behrend: Musikbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musikbetragtiiinger. 420
Vilje. Derfor har hun ikke ret Lejlighed til at blive fast og sikker
paa Scenen; baade vokalt og som Skuespillerinde kan hun være
meget ujævn; men naar hendes smukke Stemme yderligere skoles
og udvikles, og hun saa trods Teatrets trange Forhold kan bevare
sin Begejstring og Oprindelighed, da bar man Lov at vente sig en
betydelig dramatisk Sangerinde af hende.
I hvert Fald er Frk. Boserup, trods sine Mangler, langt
mere interesserende end de andre yngre Sangerinder, af hvilke
Teatret i de senere Aar har anskaffet sig ikke saa faa — efter at
Frk. Dons mere og mere synes at skulle gaa ud af Sagaen, f. Eks.
den nette og flinke, men meget „borgerlige" Frk. Ida Møller,
eller Frk. Aug. Noack, der er solid nok til aldrig at ødelægge
noget, men som heller aldrig betager, fordi hun kun lever paa
Teaterrutine, og hvis Stemme tilmed er lidet frisk.
Den seneste Tilvækst er Fru Johanne Brun. Hun
formaaede at gøre det Kunststykke, som ingen har gjort siden Fru
Aug. Lütkens gode Dage, at synge „Nattens Dronnings" Parti,
saaledes som det er skrevet (uden Transponeren). Allerede dette,
at hun slåp ganske helskindet derfra, at hun viste sig at besidde
de svimlende høje Toner og derhos en ikke helt ringe
Koloraturfærdighed (dog langtfra saa betydelig som Fru Lütken, selv i hendes
første Frøkendage) allerede dette er Grund nok til, at Teatret tager
sig af den unge Frue. Foreløbig er dog Stemmen saavel som
Fruens hele Optræden underlig vag og udglidende: Figuren manglede
Karakter eller blot Konturer, og Sangen, baade hvad Klang og
Foredrag angaar, Modulation og Uddybning. „Nattens Dronning" er
jo nok et Bravurparti, men det bestaar dog ikke alene i at stille
sig op og præsentere de to Kunststykker. Figuren hører ind i
den Trylleverden, som Mozarts Opera har skabt, og selv om han
har skrevet Arierne for at tjene sin operasyngende Svigerinde, saa
var Mozart, den Gang han skrev „Tryllefløjten", ikke den Mand,
der lavede en Arie blot for at skabe en Sangerinde Applaus.
Han har villet, at disse Koloraturer skal spille af æggende, lokkende
Koketteri eller tindre af Vrede og Had — og det kan de.
„Mozart, den Gang han skrev „Tryllefløjten" — ak, naar
man ret levende mindes den forunderlige Stemning, de
forunderlige Livsforhold, under hvilke Mozart frembragte denne forunderlige
Opera — hans sidste, og man nu møder den igen paa den kgl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
