Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Will. Behrend: Musikbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musikbetragtninger.
Alligevel burde Teatret dog vistnok have brudt overtvært med
Reglementer og Ressort-Bestemmelser og ladet Hr. Fred. Rung
forsøge sig med „Tryllefløjten"1). Thi ét er sikkert og vist, Hr.
Kapelmester Joh. Svendsens Ledelse røber ingen Forstaaelse af
Operaen, og af Kærlighed til den spores der lige saa lidt.
„Tryllefløjten" maa virke som et gammelt Æventyr, der
fortælles — fjernt og fremmed og dog hyggeligt og daarende —
og som i de rigtige gode, gamle Æventyr maa der gennem det
hele gaa en alvorlig, hemmelighedsfuld Understrøm. Denne
Trylle-opera bør paa en Gang kunne fornøje den naive Tilskuer og
betage den, der ser dybere i Tingene. Saaledes er Idealet, og kan
det end ikke naas, bør der dog stræbes hen mod det. Paa vor
Scene virker alt haandgribeligt, nær paa, hverdagsagtigt, der er
ingen Stemning over Opførelse. Lyriken faar ingen Charme og
Duft, Løjerne ingen Oprindelighed og Ynde, Alvoren ingen Dybde
og Magt. Naturligvis bærer ikke Kapelmesteren hele Skylden for
Manglerne — de agerende har deres Del deri: hvor kedelig er
saaledes ikke Hr. Nordal Brun trods sin gode Sang, hvor ufrisk
Fru Oda Nielsens og Hr. Liebmanns uægte Naivetet, hvor tør
Hr. Brandt i Tempeltjenerens dejlige Scene — de raa og
klangløse Kor (navnlig Mandskor), Sceneinstruktøren, Dekorationsmaleren,
Kustymieren og hvem andre, der har Del i Operaen, bærer
ogsaa deres Ansvar. Men mest falder Ansvaret paa Kapelmesteren,
fra hvem den Aand skulde udgaa, der skal lyse over det hele;
han burde forstaa og føie, at denne Forestilling ikke er Teatret
og Mozart værdig. Og paa et enkelt Punkt, og det et ikke
uvæsentligt, bærer han alene Ansvaret: nemlig for de næsten helt
igennem misforstaaede Tempoer. Denne i og for sig lille Ting har
uendelig meget at sige. Forkerte Tempoer kan lægge al Stemning
øde og umuliggøre Opfattelsen af en Situation. Den fine Sans
og Smag, som det her kommer an paa, tør en Kapelmester ikke
savne. Fra „Tryllefløjten" (som fra mange af de ældre
Operaer) kunde der fremdrages talrige Eksempler paa Fejl i denne
Henseende. Et Par maa her være nok. Tamino maa synge
sin første skønne lyriske Arie: „Et Billed af saa sjælden Art"
i det tungeste Adagio-Tempo, Orkester-Mellemspillene varer en
Evighed, Arien falder i Stumper og Stykker og virker næsten ikke. Og
’) Senere Note: Ved den tredje Opførelse af .Tryllefløjten’ kom Hr. Rung
tilfældig til at dirigere, og hans Ledelse stadfæstede — efter hvad
kompetente Folk har sagt mig — væsentlig, hvad lier er udtalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
