Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Will. Behrend: Musikbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Musikbetragtiiinger. 424
dette Orkester var saa fortræffeligt? Strammede de sig ganske
særlig op her til en Begyndelse? Eller mon det var Modsætningen
til det, vi er vante til at høre, der slog en saa stærkt?
Nærmest vel det sidste. Den, der en Tid lang har levet
med i en tysk Musik-Bys Koncertliv, vil af Erfaring vide, hvor
utilfredsstillende et københavnsk Orkester lyder, naar man hører
det efter sin Hjemkomst, saa ufint, saa ufærdigt — man ved ikke ret
hvori det ligger, men det er, som fik man sine Øren forurenede.
Nu kommer et saadant Orkester hertil, og efter den første
Overraskelse siger man til sig selv: „Ja det er rigtigt, saaledes netop
klang det derude.
Hvori ligger det da, at et Orkester som Filharmonikernes
virker saa prægtigt? I Grunden kun i ganske simple, selvfølgelige
Ting: Disse Musikere har gennemgaaende bedre Instrumenter end
vore, og de kan som Helhed spille bedre paa dem; de kommer fra
et stort Musikland, Tilbudet er saa rigeligt, at de kun behøver at
supplere sig med de bedste: ved hver Pult, lige fra
Koncertmesterens til Paukistens, sidder der en virkelig Musiker, og enhver ved.
hvad han er værd, og hvad han skylder de andre; der hersker en
stram Disciplin og en ubetinget Respekt for Kunsten i dette Korps;
de ved, at Arbejde, utrætteligt Arbejde, er en Betingelse for at
naa frem i Kunsten; og endelig har Orkestret haft del Held at
finde Ledere, der med usvækket Energi og Begavelse har forstaaet
at lære det at løse dets Opgaver indtil de fineste Enkeltheder.
„Filharmonikerne" lever paa Traditionen fra deres første store
Mester Hans v. Bülows Dage, de har siden arbejdet videre
bl. a. under Rich. Strauss, Felix Mottl, Arthur Nikisch.
Den sidste, en ypperlig Dirigent, leder for Tiden de „store"
Koncerter; Prof. Mannstaedt, efter Sigende en fremragende
Klaverspiller, som Dirigent kun af anden Rang, fører an ved de ugentlige
„populære" Koncerter.
Overfor saadant et Orkester kan vore københavnske uden
Beskæmmelse strække Vaaben; rent udvortes Forhold gør det
umuligt at hamle op med det. Men for øvrigt maa man ikke tro.
at „Filharmonikerne" fører en helt ideal Tilværelse, kun bevægende
sig paa Kunstens frydefulde Højder — enkelte Dagblads-Udtalelser
kunde føre til den Tro, at det var deri Orkestrets Styrke ståk.
Nej, disse Mennesker fører til daglig Brug et anstrengende,
brydsomt og trættende Liv. Koncertmester Witek svarede mig paa et
Spørgsmaal om, naar de holdt Ferie: „Vi har aldrig Ferie." —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
