- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
433

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Georg Brandes: Indtryk fra London. I—IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

433 Indtryk fra London.



holdt sig og steg. Teatrets manager sagde mig, at
Haymarket-Teatret endnu aldrig havde haft en saadan Succes.

Jeg mindes ikke, siden jeg engang i København saa
Ambrosius, at have set noget saa flovt; intet Teaterstykke, jeg har set,
har haft et saa meningsløst Indhold. At kalde dette dumt, var
at sige det en Kompliment; det var forbløffende, forstemmende
idiotisk.

Og nu at se det fineste, rigeste Londoner-Publikum i
Ekstase over dette haabløse Nonsens, disse elendige Reminiscenser af
Murger’s Zigøjnerliv og Dumas’ Kameliadame, opkogte med
Hypno-tisme og Magi for voksne Pattebørn!

Overfor os Prinsen og Prinsessen af Wales, over dem i en
Loge den geniale Illustrator Aubrey Beardsley med nogle skrivende
Damer, i Parkettet ikke faa Berømtheder, saaledes Englands
ypperste Dramatiker Arthur Pinero og et i ethvert Tilfælde saare
velhavende, sikkert ogsaa hvad man kalder højtdannet Publikum,
og dette Publikum var henrykt; thi det var ingenlunde blot
Galleriet, som jublede. Særlig gjorde det et dybt Indtryk, da
Trilby længe etter Svengali’s Død modtager et efter samme Død
skrevet Brev fra ham — „jeg kender Haandskriftet, siger hun —
og dermed hans Portræt o: Skuespilleren selv staaende bag en
Rumme i elektrisk Belysning.

Og til denne teatralske Fornedrelse er Anno 1600’s England
sunket! Ingen nok saa grov, nok saa forstadsagtig Effekt var
disse Tilhørere for stærk. Der optraadte en enkelt meget fremragende
Skuespiller, Teatrets Direktør Mr. Herbert Beerbohm-Tree, der
som Svengali stadigt fyldte Scenen, men Stykkets Natur tvang ham
ind i et til det almueagtige overdrevet Spil.

Paa Royal Lyceum Theatre saa jeg med stor Fornøjelse
Shakespeare’s Romeo og Julie. Den hele Iscenesættelse, Udstyret,
Kostymeringen osv. var for det første fuldstændig tilfredsstillende.
Det var, som saa man Malerier af Pinturicchio levende for sig.
Dernæst fremtryllede Mrs. Patrick-Campbell som Julie Stykkets
Grundstemning, hensatte En i dets Verden. Beundringsværdigt fik hun
Barnet, den sande Barnlighed i Julies Væsen frem. Fjortenaarig
kunde hun vel ikke være; men sekstenaarig var hun. Hendes
Dans paa Ballet var underfuld, en Skønhedsaabenbarelse, den
højeste Ynde. Hun rakte En her som i et gyldent Bæger al
Stykkets rige Poesi, og hendes Type var ægte italiensk; thi hendes
Moder er en Italienerinde. Henrivende var hun ogsaa i Balkon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free