- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
438

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Georg Brandes: Indtryk fra London. I—IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438

Indtryk fra London.

Plan om Genoprettelse af det irske Parlament er strandet for
overskuelig Tid. Den Fare, den rummer for Storbritanniens Enhed,
har kaldt en overmægtig Folkestemning til Live imod den; selv
gamle Frihedsmænd som Swinburne er overfor de irske Fordringer
slaaede om og har med Lidenskab udtalt sig mod det britiske
Vældes Splittelse. Det slog mig personligt, at næsten alle de i
mange Maader frisindede Mænd, med hvem jeg kom i Berøring,
var i politisk Henseende afgjort konservative og især imod alt, hvad
der kunde opløse den britiske Statsenhed. En af dem, der ellers
er blid nok af Sind, sagde ret brutalt: „Det irske Spørgsmaal
løser sig af sig selv. Irlænderne udvandrer stadig i Hundredtusindvis
til Nordamerika; snart vil der kun være et Par Millioner tilbage, og
de vil være i afgjort Mindretal i Irland selv".

Interessantere og mere tankevækkende, thi finere, er
Forskellen mellem Englændere og Skotter. Enhver Skotte betoner den
ufravigeligt i en af sine første Samtaler med En. Det er en
Temperamentsforskel mere end en Karakterforskel, og en
Temperamentsforskel, der bestemmes paa højst uensartet Maade, idet man
fremhæver snart det kolde, haarde og logiske i det skotske Sind,
snart omvendt Skotternes Ildhu (perferviduth inyenium Scotorum),
og idet man undertiden betegner Strenghed og Barskhed, Evne til
Analyse og Spidsfindighed som skotske Nationalegenskaber,
undertiden atter de aandelige Anlægs Dybde og de digteriske Anlægs
Naturfriskhed. En fremragende Skotte har bestemt den skotske
Sinds-beskaffenhed som et Hang til Eftertrykkelighed, til hvad der i
Reto-riken kaldes Fynd. Den rolige Alsidighed, som sideordner og grupperer
en Mangfoldighed af Indtryk, er ikke skotsk; men den fyndige
Frem-hæven af et eller andet intellektuelt Princip, eller fyndig
Fædrelandskærlighed. fyndig Følemaade overhovedet. Intet er mindre skotsk
end beroliget Tilskuen eller mystisk Hensynken i Gud. Men lige
saa lidt skotsk er paa den anden Side en Shelley’s eller en
Shakespeare’s altomfattende Syn. Skotland har haff store Digtere som
Burns og Scott, store Ivrere som Knox eller Irving eller Carlyle,
betydelige Tænkere som Reid, Adam Smith. Hume, James Mill,
William Hamilton, stærke Aander med en Aroma af Landets
Jordbund, men ingen smidige Naturer, thi Smidighed er ikke skotsk,
og ingen universelle Aander, thi Alsidighed er det lige saa lidt.

Den unge fremragende Lyriker John Davidson dvælede en
Dag i en Samtale ved Nationalforskelligheden imellem Englændere
og Skotter. Han er selv en Skotte, med friske Kinder, klare brune

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free