- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
450

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Will. Bloch: Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

450

Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst.

sig sin utøjlede Følelse i Vold. Følelsen danner Akkompagnementet
til de Forestillinger, hvortil Skuespilleren er bunden. Den er knyttet
til dem baade som Aarsag og Virkning, og kan ikke rive sig løs
fra dette Forhold uden at flyde ud i det ubestemte og ødelægge
den Helhed, som det netop er dens Opgave at fuldstændiggøre. Det
er Forestillingernes Sag at hemme Følelsens Udskejelser. Jo større
den Kraft og Tydelighed er, hvormed de gør sig gældende, jo bedre
vil de formaa at modvirke Følelsens Tilbøjelighed til at hidse sig selv
op og til svulmende at brede sig ud over de Grænser, som Hensynet
til Helheden forlanger. Men Forestillingernes Styrke er atter
afhængig af den Grad af Skarphed og Finhed, hvormed
Iagttagelsesevnen har vidst at tilegne sig Livets Fænomener. Hvor vanskeligt
det end er at forklare sig Intuitionens Hemmelighed, saa er det
dog givet, at det Materiale, hvoraf den bygger, er hentet fra den
Verden, der er udenfor. Den kræver som sin nødvendige
Forudsætning en mere eller mindre omfattende Menneskekundskab og virker
igennem et Arsenal af individuelle Udtryksformer, som
Iagttagelsesevnen har sanket sammen i Livets brogede Forhold, og som
opbevares og holdes rede i Kunstnerens Indre. Der gives
Skuespillere i Hobetal, for hvem den selvindlysende Sandhed ikke er gaaet
op, at man maa have levet for at være Kunstner. Ja, man tør
vel endogsaa paastaa, at de fleste begynder deres Kunstnerbane i
den Tro, at det, som det netop gælder om, er at holde Livet og
Kunsten ude fra hinanden.

Den Teaterlidenskab, der i Almindeligheden indfinder sig i
Alderen mellem det femtende og tyvende Aar, henter saaledes
upaatvivleligt sine væsentligste Ingredienser fra det brusende Væld
af ny, stærke Følelser, der er denne Ungdomsperiode ejendommelig.
Den mægtige organiske Revolution, der karakteriserer Overgangen
fra Barn til voksen, opfylder paa en Gang Bevidstheden med store
Masser af ny Følelser, Drifter og Viljeimpulser, der kæmper en
sindsoprivende Kamp for at gennembryde og fortrænge det gamle
Jeg og konstituere det ny. Som Rovdyr ligger disse utæmmede
Naturkræfter paa Lur for at kaste sig over de Begivenheder, som
Livets tilfældige Gang fører dem i Møde, og i en Haandevending
sætter de Aarsagsrækker i Bevægelse, der bestemmer Menneskets
Liv og bereder dets Skæbne. Men alle disse Kræfter har i deres
Ustyrlighed ikke Taalmod til at vente, indtil Livet bringer dem
deres Bytte. Denne stærke Trang til at lære Livet at kende, disse
straalende Forestillinger om dets Glans, denne Hunger efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free