Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Will. Bloch: Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451 Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst.
Oplevelser, denne svulmende Begejstring hen i det blaa, tilfredstilles
ganske anderledes let og hurtigt ved det Genskin af Livet, der
lyser fra Scenen, end ved Livet selv. Livet er ensformigt og graat
og fattigt i Sammenligning med det rige Virvar, den farvestraalende
Ekstrakt af Hændelser, som Scenen har at byde. Modtagelsesevnen
er saa frisk, Erfaringens og Udviklingens Korrektiv saa ringe, at
Scenens Liv virker med selve det oplevedes Magt. Dens Rigdom
føles ikke som en Anklage mod Livets Fattigdom, men som en
Trøst derfor, en Befrielse derfra, og inden man rigtigt ved deraf, har
der i Bevidstheden dannet sig en Fornemmelse af, at Livet paa
Scenen og det virkelige Liv er to forskellige Ting, der ikke har
noget med hinanden at gøre.
Men den sande Kunst udspringer ikke af Trangen til at
opleve, men af Trangen til at meddele, hvad man i Livets
Oplevelser har set og følt. Alle disse gærende, svulmende
Fornemmelser har deres store Værdi som Vidnesbyrd om Temperamentets
Styrke og om det letmodtagelige Sind, der er en af Skuespil lerevnens
vigtigste Forudsætninger. Men de er i deres Væsen af saa ren
subjektiv Natur, at de kun momentvis kan finde Anvendelse i
Kunsten. Først gennem Forbindelser med Livets mangehaande
Forhold undergaar de den Metamorfose, der fra Følelsestrang
forvandler dem til Følelser, idet de fastknyttes til bestemte
Forestillinger, der kan opbevares og i ændret Form finde Plads i den
kunstneriske Totalitet.
Enhver, der har nogen Interesse for Skuespilkunst, vil med
Lethed kunne nævne sig selv Eksempler paa Skuespillere, der lever
i den faste Overbevisning, at denne umiddelbare Følelsesinderlighed
er Kunstens Alfa og Omega. De kendes paa den urimelige Grad, hvori
de tager Følelsens Sprog — o: Toner og Gebærder — i Brug paa
Bekostning af Ordet som Udtryk for Tanke og Forestilling. Saa længe
disse Skuespillere kun er Novicer i Kunsten, giver dette Misforhold
sig ofte højst bizarre Udslag. Hvem, der har haft med Begyndere
at gøre, vil ikke være ubekendt med denne ufornødne Stolthed i
Gang og Holdning, disse interessante Glimt i Øjet, denne Rigdom
paa Haandbevægelser, hvormed Replikkerne udslynges, og denne
mærkelige syngende Dialekt, hvormed Ordene udtales. Hvis disse
unge Mennesker i det virkelige Liv, i ganske de samme Situationer
talte og bevægede sig paa samme Maade, som naar de spiller Komedie,
vilde man have god Grund tit at ængstes over deres mentale
Tilstand. Saa længe Ubehjælpsomheden breder sin forsonende Komik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
