Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Will. Bloch: Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453 Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst.
hader, begejstres og fortvivler, kan de ikke vente, at Tilskueren
skal gennemleve deres Sindsbevægelser som sine egne. Hvad der
karakteriserer disse Skuespillere er først og fremmest Mangel paa
Tilegnelsens Styrke. De vage Klangbilleder, hvori disse
genstandsløse Følelser finder Udtryk, kan højst gøre Regning paa den
ubestemte Medfølelse, der i Almindelighed opstaar hos godhjertede
Mennesker, naar de hører Tale om, at andre, som de hverken
kender eller interesserer sig for, rammes af Lidelser. Det er først
gennem den klare og kraftige Indvirkning paa Tilskuerens
Forestillingsliv, at Skuespilleren for Alvor faar hans Interesse i Tale
og sættes i Stand til saa mægtigt at rejse Sindsbevægelsens Bølger,
at de skyller alt andet til Side og helt og holdent betager
Tilskuerens Sjæl.
Men Betingelserne herfor er, at hans Iagttagelsesevne er
Uge saa udviklet til at opfatte og fastholde den ydre Side af Livets
Fænomener, som hans Sind er modtageligt for den indre. Hvis
Iagttagelsen ikke ved Tilegnelsen har spillet den Rolle, der
tilkommer den, bliver Materialet defekt, og det bliver ikke muligt i
Fremstillingens Øjeblik at reproducere Følelsen i den Fylde og
Finhed og i den Begrænsning, hvoraf Præstationens kunstneriske
Værdi afhænger.
Naar alt kommer til alt, er det vel egentlig ogsaa nærmest
mod denne Art af Skuespillere, at Diderot drager til Felts. Han
var selv en stærkt følende Natur og har aabenbart lidt saa meget
derunder, at han uvilkaarligt er kommen til at betragte
Følsomheden som en fjendtlig Magt, der ødelægger Livets Lykke og
hindrer den fri Udfoldelse af de aandelige Kræfter. Intet stort
Geni skylder efter hans Mening sin Følelse, men kun sit Hoved
Takken for sin Storhed, og han betænker sig ikke paa at
underkaste Skuespilkunsten den samme Regel, der gælder for
Videnskaben og for det praktiske Liv: at Chancen for at naa det store
falder eller stiger, eftersom Følsomheden er større eller mindre.
Men om ogsaa Hr. Larsen er i Stand til at belægge sin
Fremstilling af den Diderotske Teori med de klareste Citater, bør man
ikke glemme, at selve Titelen paa det Skrift, hvoraf de er uddragne
(Paradoxe sur le comédien), synes at indeholde en Opfordring
til ikke at tage dets Udtalelser alt for bogstaveligt.
Man kommer derfor vistnok den sande Mening nærmere ved
at antage, at naar Diderot med overdreven Styrke angriber
Følelsen, sker det kun for des eftertrykkeligere at indskærpe Iagttagelsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
