Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Kaarsberg: Fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Fra Landet.
sin Vest. „Ska’ de’ være en ganske lille Pons, Jacob"? gentog han
og blinkede polisk med det ene Øje.
„Næ-ih Tak", svarede Bissekræmmeren med den samme
brægende, forsigtige Stemme, som jeg saa ofte havde hørt for seks
Aar siden, — denne Stemme, der engang fik Kresten Birk til
irriteret at udbryde: „Hør, Du, Jacob! Du snakker s’ Gu’ akerat,
som om Du var foret med Uldtøj ing vendi’!"
— „Ska’ de’ da være en Snaps og en Bid Mad?"
„Jeg takker Gud for Maden, Kresten Jens Birk," svarede
Jacob og skævede til vore Glas med et alvorsfuldt Blik, mens han
langsomt bevægede Tommelfingrene om hinanden.
—- — „Og en 01, — i Guds Navn, Jacob?"
„Aa-ja, lidt Hvidtøl til Maden tør man vel nyde." Kresten
bragte hurtig det bestilte, tørrede Bordet af med Forklædet og
satte Maden for sin ny Gæst. Saa fortsatte vi vor afbrudte
Samtale.
— „Hans Lemvig og Jens Pedersen og Jens Rasmussen har
jeg da set", sagde jeg. „De er blevne noget graa i Kaminen, er
de. Og Tække-Per og Sidse Hans Eriks’ og Ole Daahjort saa
jeg et Glimt af nede paa Sandet. Men ude paa Strandgaarden
siger de, at der er kommet en ny Mand?"
„Ja, det er netop et halvt Aar siden, at Strandgaardsmanden
hængte sig", svarede Kromanden.
„Hvad! hængte han sig?! — Han var dog ellers en ganske
fornuftig og velstaaende Mand, da jeg kendte ham."
„Jah, saamænd var han dét! saadan omtrent, som Folk er
flest. Men — se saa kom denne hersens Historie med den
Brønd-boring. Og det var jo den, der kostede saa mange Penge, at han
blev saadan — saadan ærgerlig. Og saa forestillede han sig, at
han var ligefrem runkenért. Og saa hængte han sig — lige
med et!"
Der blev en Pavse. Jeg havde kendt Manden paa
Strandgaarden i mange Aar. Han var en dygtig og yderst sparsommelig
Bonde, retskaffen og ædruelig, men en egen, stædig Person, naar
han havde sat sig noget i Hovedet.
„Og nu har hans Nabo, Jacobsen paa Ravnegaarden, da
værkeli’ ogsaa begaaet denne store Synd", afbrød Jacob Stilheden
uden at se op fra det Kødben, han var i Færd med at pille.
„Hvad si’er du!" raabte Kresten Birk og for op. „Har
Jacobsen hængt sig?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
