Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Juni
- H. Kaarsberg: Fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Landet.
463
en Kampesten. I den anden — et Hunde-Kadaver saa stort, som
et Faar! ...
„Aah-h! Ded æ’ Lire-Las’es Arni! Ded æ’Lire-Las’es Ami!"
raabte hele Sværmen, greben af Glæde over Genkendelsen og
Genkendelsens Sikkerhed.
„Ded æ’ Lire-Las’es Arni!–Gu’ Fa’r beva’s!"–
Præste-Jens vaklede i Land. Han strøg Vandet af sig, bleg
og tavs, og trak med Husmands-Jenses Hjælp i Klæderne.
„Jæ’ trovde s’Gu’, a’ do va’ bleven dernøre"! sagde Skrædder-
August. Han stod og ståk i Pudel-Kadaveret med en Pind.
* *
*
Ding — dang! — Ding — dang! — Nu ringer Landsbykirkens
Klokker; — mens Jorden er dejlig og prægtig Guds Himmel! mens
Forsomren flyver over Landet med Sang og Klang, med Duft og
brogede Farver, — med et Slæb, saa langt, saa langt, af Menneskefryd
og Elskov, og af hvad der er skønt for Himmel og for Jord. —
Ding — dang! Ding — dang!
De ringer, Klokkerne i det hvide, høje Taarn, hvor Uglen og
Falken bor, — de ringer for Præstens unge Søn. Død ligger han i
den sorte Kiste. Med fast Haand, med en Stemme, som den
indestængte Sorg gør barsk og hvas i Klangen — og med Taarerne
strømmende i langsom Strøm ned over de furede, sletragede Kinder,
kaster hans Fader, den gamle Præst, de tre Spademaal Jord paa
det blomstersmykkede Kistelaag. Det store Følge blotter Hovedet.
Mange ærlige Taarer fældes: Præste-Jens var alles Yndling. — Selv
Skrædder-August, der i Afstand ser til, hvilende i det lange Græs
oppe paa Kirkegærdet, selv han glemmer for et Øjeblik at gnave
af Fidte-Rundtenommen.
Der gik otte Dage. Og Klokkerne ringede igen: For
Husmands-Jens ringede de, mens Sommerregnen strømmede ned
over Jorden, sivede ned i den aabne Grav. Dump Sorg hvilede
over Følget. — Denne Gang laa Skrædder-August ikke paa
Kirkediget: Han laa hjemme i sin Seng, med tør Tunge og store
vidt-opspilede Øjne, og fantaserede over Lire-Las’es krøllede Pudel, der
stadig sad paa Dynen og stirrede paa ham med sine raadne Øjne,
Pudlen, der stadig vilde slikke ham med denne Tunge, der var saa
fuld af Maddiker!____
Det var Tyfus, der drog hærjende og dræbende fra Hus
til Hus i den lille By og derfra videre og videre ud i Sognet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0465.html
