- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
469

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Gustav Cassel: Om proportional Repræsentation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om proportional Repræsentation.

469

Alligevel staar denne Nødvendighed for Forfattere og Lovgivere
som et urokkeligt Axiom, hvorpaa det endnu aldrig er faldet nogen
ind at tvivle! Denne Maade at begrænse Repræsentationens Størrelse
paa medfører i øvrigt forskellige Mangler, naar Vælgerne er
inddelte i Valgkrese. Foreløbig skal jeg nøjes med at paapege, at
den overhovedet ikke forudsætter, at Vælgernes Koncentration har
naaet noget som helst Stadium. Den udtager ganske simpelt et
vist Antal af dem, som i et givet Øjeblik har den største Magt,
og erklærer dem for valgte, aldeles bortset fra, hvor stor eller hvor
lille en Magt, der kan være samlet paa den, og bortset fra, om
muligen andre Kandidater kunde faa Fortrinet, hvis
Koncentrations-processen skred frem endnu et Stykke. Erkendelsen af disse Fejl
i de sædvanlige Forskrifter har ført mig til det andet Princip i
min Valgmetode:

„For at en Kandidat skal være valgt, fordres, at han har
opnaaet et vist paa Forhaand givet Antal Stemmer

Vi har sagt, at ved den Sammensmeltning af Vælgere, som
en Repræsentation forudsætter, kan en Vælger overdrage sine
Rettigheder enten til en eller til flere Repræsentanter. I det sidste
Tilfælde er det bedst, saaledes som det almindelig finder Sted, at
tildele hver Vælger et vist Antal Stemmer, saa at Fordelingen kan
gaa for sig uden alle Vanskeligheder. Det er imidlertid af
Betydning, at man nøjagtig gør sig klart, hvad man tilstræber ved at
give Vælgerne Lejlighed til saaledes at fordele deres Magt.

Et Partis Maal er nu, sagt i al Almindelighed, at faa et
Flertal Repræsentanter. Men helt anderledes stiller Sagen sig,
naar det drejer sig om den nu foreslaaede Repræsentationsform.

For at belyse dette, skal jeg vælge et Eksempel. Antag, at
der ifølge det andet Princip fordres 500 Vælgere for at kaare én
Repræsentant. Hvis et Parti nu bestaar af 1200 Medlemmer, kan
det naturligvis give alle sine Stemmer til en eneste Repræsentant,
og ifølge mit første Princip, at Repræsentanten deltager i
Afstemningerne med det Antal Stemmer, hvormed han er valgt, er
det jo ligegyldigt, om Partiet repræsenteres af en eller flere
Personer.

Men det kan ske, at Partiet har to Kandidater med saa
udmærkede personlige Egenskaber eller saa overlegen Begavelse,
at det var ønskeligt, at begge kom ind i Repræsentationen. I saa
Fald kan man naturligvis tænke sig, at Partiet deler sig i to Dele
hver paa 600 Vælgere, og at hver Del driver en Kandidat igen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free