Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Gustav Cassel: Om proportional Repræsentation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om proportional Repræsentation.
475
En anden Frugt af disse kunstige Indskrænkninger i Valgets
Frihed er det unaturlige Kompromis mellem vidt adskilte Partier.
Hvis et Parti er tilstrækkeligt stærkt til at sætte 3 Kandidater
igennem, men Valget skal omfatte 5, da maa Partiet søge sig
Bundsforvandte, som for sig selv kan sætte 2 igennem. I andet Fald
vil Partiet ikke faa en eneste Repræsentant. Hvis det første Parti
har 600 Tilhængere, saa bør det andet med Rette have 400; hver
Vælger har 5 Stemmer. Kompromisset bestaar da i, at det første
Parti giver det andet 2 X 600 Stemmer, det andet giver til
Gengæld 3 X 400 Stemmer.
Nu spørges der: hvortil skal denne underlige Manøvre tjene?
Er det ikke meget naturligere, at det første Parti beholder alle
sine 3000 Stemmer og giver dem direkte til sine egne Kandidater,
saa at deres Valg betrygges, paa samme Gang som det andet Parti
med sine 2000 Stemmer sætter sine 2 Kandidater igennem?
Naturligvis er en Sammenslutning mellem visse nærstaaende
Grupper af Vælgere ønskelig, ja, endog en uundgaaelig
Forudsætning for, at et Valg overhovedet skal komme i Stand. Men
Kompromisser af den ovennævnte Art er og bliver en Unaturlighed,
der har sin Grund i, ja bliver en ligefrem Følge af en forældet
Valgmetodes vilkaarlige Bestemmelser. Men ikke nok med, at
deslige Kompromisser er unyttige, de er direkte skadelige, de virker
nedsættende paa det politiske Liv og har mere end nogen anden
Omstændighed bidraget til den ringe Anseelse, som
Valgbevægelserne og deres Ledere sædvanligvis nyder.
For øvrigt kan det Princip, at ingen Vælger behøver at
fordele sine Stemmer paa flere Kandidater, end han selv ønsker,
bringes til Anvendelse ved saa godt som enhver Valgmetode, og
den fordrer ikke med Nødvendighed, at man med det samme
akcep-terer de øvrige Principer, hvorpaa den her foreslaaede Form for
Repræsentationens Dannelse hviler.
Til sidst blot nogle Bemærkninger af mere teknisk Art.
Maaske vil man finde det lidet passende, at Repræsentanternes
Antal det ene Aar er forskelligt fra det andet. Hertil svares, at
en lille Forskellighed jo aldeles ikke er fremmed for Lovgivningen,
og større Forskelligheder kan næppe befrygtes. Vel er det saa,
at Deltagelsen i Valget er forskellig i de forskellige Aar, men
dette betyder alene, at Repræsentanterne kommer til Rigsdagen
med et større Antal Stemmer; deres Antal reguleres væsentlig af
Tilskueren. 1896. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
