- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
481

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Karl Madsen: Kunst. — Kunstmuseet. Rubens: Salomons Dom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kunst.

481

paa det høje Rums nøgne Vægge og strejfer hen over Kristus i
Forklarelsens og Genkendelsens Øjeblik. Den vort Billede tilførte
Figur, den gamle, magre, udslidte Værtinde i Emauskroen med de
skarptskaarne, lidt hekseagtige Træk udmodelerede i det blændende
Lys, udeltagende, intet sansende af hvad der foregaar om hende,
er for god en Figur, til at man kan ønske at undvære hende.
Hendes Følgesvend Skafferen er maaske mindre morsomt
karakteriseret end den tilsvarende Figur paa Louvrebilledet, men hvor
beundringsværdig fint er ikke hans spørgende Blik fra Siden hen
paa denne gaadefulde Fremtoning: en Krogæst, der skal have
Aftensmad og nu stille og højtideligt folder sine Hænder i den
inderligste Betagelse. Har i Gentagelsen denne Discipels Figur
vundet i Stemningsfylde ved at blive hensat i Halvskyggen, saa
har den anden Discipel vundet endnu mere, hans studsende til—
bagevigende Bevægelse er i vort Billede udtrykt med en Fynd og
Kraft, den i Louvrebilledet aldeles mangler. Og det er svært at
sige, hvilken Kristusfigur der er at foretrække, Louvrebilledets
Genopstandne fra de døde, med Gravens klamme Luft i Haaret,
Martyriets Smerte og Dødens Farver over de forpinte Træk,
Øjnene hævede klagende og bedende mod Forbarmeren over Skyerne,
eller vort Billedes milde Kærlighedsapostel, der har udkæmpet
Striden og sejret, tilgivet sine Fjender, som ikke vidste, hvad de
gjorde, og vundet den Fred, der straaler af hans Blik, til umisteligt Eje.

Vi har heller ikke ringe Grund til at føie os stolte over
de Billeder af Rubens, vi er saa lykkelige at eje. Han har aldrig
malt noget bedre Portræt end det af hans Ven Mathæus Irselius,
Abbeden i den hvide Dragt mod den kongeligt pompøse lakrøde
Grund. Fromentin har villet paastaa, at Rubens egentlig ikke
var nogen fremragende Portrætmaler, og der kan være noget sandt
i, at adskillige af Rubens Portræter kan være lidt vage og løse,
i alt Fald ikke synderlig dybtgaaende i Opfattelsen af de
fremstillede Personer, uden den Grundighed i Karakteristiken, der
udmærker mange af de gamle Portrætmalere, f. Eks. Holbein og
Anthonis Moor. Men Abbedens Portræt er ikke alene
beundringsværdigt ved det rent forbløffende overlegne Mesterskab, med hvilket
f. Eks. hans gamle, runkne Hænder er malte, det er uovertræffeligt
som Karakterskildring og saa intensivt levende, som ikke ret mange
af de allerypperste Portrætbilleder er det. Det er mig umuligt at
tro, at det først — hvad der foregives — skulde være malt efter
Abbedens Død, (1629) snarere har en gammel Legende Ret, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free