Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - R. Besthorn: Tusindaarsriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tusindaarsriget.
491
Spaadom vilde have været mere begrundet i 1866; i 1891 kom
den i ethvert Tilfælde alt for tidlig. Den praktiske Rudolf af
Habs-burgs Efterkommere vil sikkert endnu i lang Tid føre Scepteret
over Landene paa begge Sider af Leithafloden. Men det kan ikke
nægtes, at Forliget af 1867 har udviklet den politiske
Centrifugalkraft i det 90aarige Kejserdømme Østerrig, og at Tiderne er blevne
vanskelige for Hohenzollernes gamle Medbejler.
Det er for en meget væsenlig Del de østerrigske Statsmænds
egen Skyld. Østerrig-Ungarns Politik i de sidste 30 Aar kan
maaske kortelig karakteriseres saaledes: den østerrigske Politik har
været uheldigt, den ungarske har været fortræffeligt ledet. Det
kunde se ud, som om Grev Beust til en Afveksling havde en god
Ide, da han bevægede Kejser Franz Joseph til at søge at. styrke
sit ved Sadova dybt rystede Rige ved politisk Forsoning med
Ungarn. I Virkeligheden lagde Beust derved Hovedmagten i Riget
i Hænderne paa den mindst talrige af de tre Hovednationer, som
stod under Kejser Franz Josephs Scepter, og havde den sachsiske
Ex-Premierminister, der ved Skæbnens lunefulde Spil var blevet
østerrigsk Rigskansler, anet, hvorledes Magyarerne vilde forstaa at
bruge deres Magt, havde han næppe spillet sin store
Forsonings-rolle til Ende.
Kejserdømmet Østerrigs politiske Rolle syntes efter 1866
klart foreskrevet ved Historiens Lærdomme som ved politiske
Betragtninger: Vejen over Alperne var spærret for Østerrig, efter
menneskelig Beregning for stedse. Men Vejen til Main stod endnu
aaben for Habsburgerne. Preussen var ved Dybbøl og Sadova
begyndt at blive en dominerende Centralmagt i Europa. Dets
Sejre og Stilling maatte, som Bismarck ogsaa ventede, antages at
ville fremkalde Koalitioner mod det, og Østerrig var kaldet til en
Hovedrolle i saadanne antipreussiske Forbindelser. Saa vidt rakte
ogsaa Beusts politiske Blik. Men trods sit Had til Sejrherren fra
1866 og særlig til Bismarck savnede han Handlekraft til at
benytte Chancerne i 1870, og her mødte han allerede ved sine
famlende Tilløb til en fransk-østerrigsk-italiensk Alliance mod Preussen
Magyarerne paa sin Vej. Den ungarske Ministerpræsident, den
senere saa berømte Grev Julius Andrassy, havde en meget klar
Forstaaelse af, at Preussens Nederlag og Genoprettelsen af den
tidligere østerrigske Indflydelse i Tyskland atter vilde gøre
Tyskerne til den eneherskende Nation i Østerrig og trænge Magya-
Tilskueren. 1896. 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
