Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Alexander L. Kielland: Et Brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET BREV.
Kære Frue! Skovgaard den 1). Juni 1896.
Siden De fremdeles mener, at vor Samtale om Forældre og Børn
kunde være til Nytte for andre, vil jeg skrive den op og stille
den til Deres Raadighed.
I „ Niobe" fortæres Forældrene af de voksne Børn, og al de
Gamles Kærlighed vender tilbage som en bagvendt og urimelig Hævn
i en Rædsel, der stiger og stiger, uden at det kan ende med nogen
Forklaring, fordi det er uretfærdigt og naturstridigt.
Deraf kommer det, at denne Bogs Linier ikke er førte som
Romanens, men de svinger sig opad mod Slutningen, saaledes som
et Drama bygges. For mig ser denne Bog ud som et Horn med
Mundingen opad, et Skrig mod Himmelen, og derfor tager de
ganske fejl, som taler om, at der i Slutningen er anvendt et for
stærkt Middel.
Det er netop denne sidste Sprængning, som gør Bogen til
et Mesterværk i Skildringen af noget oprørende uforstaaeligt i
Menneskenes Liv.
Thi i „Niobe" er Forældrenes Kærlighed hele Tiden —
saa at sige — in confesso; der er ingen, som tvivler paa den. De
plukker sig for Børnene Gang efter Gang, intet Øjeblik faar de
aande ud for egen Regning; fra Morgen til Aften og i de søvnløse
Nætter arbejder og lider de for Børnene, og deres Kærlighed
sønderslides gennem hele Livet uden at give Slip.
Tilskueren 1896. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
