- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
508

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Georg Brandes: Indtryk fra London. V—IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

508

Indtryk fra London.

det ikke. Den Vanære, der er knyttet dertil, er for stor. — Naar
og hvor lærer Pigen da sin tilkommende Mand at kende? — De
gør Bekendtskab i Brudekamret. Vi mener, det er tidsnok. — Og
gaar det? — Han (med en usigelig Poliskhed i de smaa, kloge
Øjne:) Gaar det her? — (Der lod sig jo filosofere en Del over
dette Spørgsmaal. Jeg nøjedes med at spørge:) Men siden hen,
naar den unge Kone frit omgaas andre Mænd, og naar hun giver
sig til at elske en anden end den, med hvem hun paa denne
djærve Maade er bleven forbunden. Hvad saa? — Han (med
ganske ubeskrivelig Poliskhed:) Det kan De vist selv tænke Dem;
hos os som i Bérlin, som i Paris, som i London. — Jeg kan tænke
mig det; men hvad saa? Hvad gør De saa ved hende? Slaar
Manden eller Staten hende saa ihjel? Bliver hun offenlig
henrettet? — Henrettet! Bevares, hvor vil De hen! Hun faar en
syv-otte Aars Forbedringshusstraf. — Syv-otte Aars
Forbedringshusstraf! al Respekt! — Ja, misforstaa mig ikke. Hun bliver sat
i Fængsel, naar man véd det. Men naar véd man det? Det er
Sagen. Man véd det ikke. Naar Manden tror at vide det, saa véd
han det heller ikke; hvad Interesse har han af at vide det? Det
nytter ham jo ikke noget De ser selv: hos os som i London,
som i Paris, som i Bérlin.

VI.

En Dag sagde Dr. Garnett til mig: Russiske Emigranter har
spurgt efter Dem; de har med megen Interesse læst Deres Bog
om Rusland, vilde gerne kende Dem. — Saaledes kom jeg i
Berøring med den russiske Emigration i London, først med
Kravt-chinskx, kaldet Stepniak, saa gennem ham med flere andre.

En tre Kvarters Kørsel fra Earl’s Court langt ude i Vesten
boede Stepniak i et hyggeligt lille Hus. Ingensteds i London syntes
Kaminilden mig at brænde saa hyggeligt som der.

Da jeg første Gang kom der, stod Husets Frue op for at
sige mig Goddag, og jeg rakte en Herre ved hendes Side Haanden
for at takke ham for et af de hjerteligste og mest hædrende
Breve, jeg i mit Liv har modtaget — han svarede smilende, at
Stepniak var gaaet mig i Møde til Stationen, havde skullet kende
mig ved Hjælp af et Billede i en af mine Bøger, men maatte have
forfejlet mig; han selv var Krapotkin. Et Øjeblik efter kom
Stepniak tilbage. Den første Aften, jeg tilbragte med disse sjældne
Mennesker, hører til mine bedste Erindringer. Jeg har ikke mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free