- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
512

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Georg Brandes: Indtryk fra London. V—IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

512

Indtryk fra London.

for den sociale Ligheds Princip. Han siger etsteds: Vær stærk!
Udgyd din Lidenskab og din Aands Kraft — og din Forstand,
din Kærlighed, din Daadstrang vil strømme over i andre. Derpaa
løber den hele Morallære ud, naar den er frigjort fra den
østerlandske Askeses Hykleri. Vær stærk, vær stor i dine Handlinger,
udfold din Eksistens til alle Sider, vær saa rig paa Handlekraft
som muligt, ifald du vil føre et helt, fuldt, frugtbart Liv.

De engelske Tidsskrifter indeholder jævnligt videnskabelige
Artikler af Krapotkin. Det norske Tidskrift, der offentliggjorde
hans Brev til Åme Dybfest, har i sin Tid bragt enkelte
værdifulde mindre Stykker af ham. I agitatorisk Øjemed har han til
10 Centimer Stykket paa Fransk udgivet en Række Smaaskrifter
(Aux jeunes gens, Un siécle d’attente 1789—1889, Les prisons, Le
salariat o. s. v.) En fortræffelig og helstøbt Samling af dem er
den af Elisée Reclus udgivne Paroles d’un Révolté. Blandt de
Skrifter, jeg kender af ham, synes Erobringen af Brødet (La
con-quéjje du pain) mig uden Sammenligning det betydeligste, saa
interessant og betydeligt, at det for længst burde have været oversat
paa Dansk. Naar man betænker, hvilken Strøm af middelmaadige
og intetsigende Romaner og Noveller der stadigt ledes ind over
Landet, er det beklageligt, at den Art Bøger, som sætter Tanker i
Bevægelse og underkaster Samfundsordenen Kritik, ikke kastes ud
paa Markedet. De vilde alene ved den Modsigelse, der straks
vilde møde dem, ryste Befolkningen op af Sløvhed og bidrage mere
til dens virkelige Dannelse end de ni Tiendedele af, hvad der bydes
den som Dannelsesstof.

Mig for min Del har Krapotkin ikke overbevist. I
Fordømmelsen af den nuværende Samfundsorden er jeg ganske vist saa
enig med ham, at intet Udtryk, han bruger, er mig for stærkt.
Men naar han vil bygge op, følger jeg ham ikke. Den, der vil
bygge, maa bygge paa Granit, og Granitlaget i Menneskenaturen
er Egenkærligheden, som Krapotkin borteskamoterer. Det er hans
store Fortjeneste at have fremdraget talrige oversete Vidnesbyrd
om en mægtig Drift til gensidig Hjælp; men at bygge et System
og en Fremtid paa Optimismen er at bygge paa Sand.

VII.

Da den revolutionære Bevægelse i Rusland begyndte, var
Serge Michaelovitsch Kravtchinsky tyve Aar gammel. Han var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free