Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Georg Brandes: Indtryk fra London. V—IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
Indtryk fra London.
og al den Sorgløshed, som slumrer i hendes Sind, kom til Udbrud
i disse Ord.
Mine engelske Bekendte spøgte undertiden med mit
besynderlige Hang til at omgaas „Mordere" og „Mordersker" i London.
Men jeg kan forsikre, at naar jeg havde tilbragt Aftenen med
mine „Mordere" og saa næste Dag var indbudt i fint aristokratisk
Selskab til Middag, saa havde jeg Følelsen af, at jeg fra det højere,
bedre Selskab var sunket til et af meget lavere Rang.
VIII.
Der var en Nationalitet, med hvilken jeg i London kom i
Berøring, for hvilken en levende og smertelig Interesse blev vakt
i mit Sind. Det var den armeniske Nationalitet.
Jeg lærte den egentlige Chef for den armeniske Opstand at
kende, Avetis Nazarbek, en ung, udmærket smuk Mand, skøn som
et italiensk Idealportræt fra Anno 1500. Han har bl. a. det
skønneste Haar, jeg i mit Liv har set. Han havde studeret i Genf,
derefter bosat sig i London. Kun nogle og tredive Aar gammel
betragtes han som sit Folks ypperste Digter, og han har været
Høvdingen for dets Rebellion. Han udgiver i London ikke mindre
end tre Tidsskrifter paa det armeniske Sprog, Ugebladet
Hent-chak (Klokken), det satiriske Maanedskrift Aptak (Ørefignet) med
politiske Karikaturer og Fjerdingaarsskriflet Zahåpar (Ideen), et
videnskabeligt, økonomisk Tidsskrift i Stil med de store engelske
Revyer. Hans Ugeskrift er det centrale Organ for det
revolutionære Parti i Armenien, der har taget Navn efter det.
Han fortalte mig om sit Folk, dette mærkværdige og saa
højst intelligente Folk, der i dets Stilling, dets Udbredelse, dets
Handelsvirksomhed og mere minder om Israeliterne, et Folk paa
noget over fire Millioner med et af de ældste Kultursprog i Verden,
og i hvilket de dannede foruden deres Modersmaal kan
Nabo-sprogene Tyrkisk, Persisk og Russisk. Han skitserede mig ogsaa
den nyere Litteraturs Historie i dette Folk og de Paavirkninger,
for hvilke dets Aandsliv har været udsat, mest fransk og engelsk.
Med en vis Stolthed mindes Armenierne endnu, at Byron i Venedig
hos Munkene i San Lazaro tog Undervisning i det armeniske Sprog.
I Berliner-Traktaten blev der sikret Armenien, som saa
voldelig var blevet undertrykt af Tyrkiet, Ret til at anraabe om
Englands Mellemkomst, og en tilsvarende Ret til at skride ind var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
