- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
519

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Georg Brandes: Indtryk fra London. V—IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

519 Indtryk fra London.



derved England sikret. Lord Salisbury har brugt den til at true
Tyrkiet i et Sprog, hvis Voldsomhed var højst usædvanlig, tilsige
Armenierne Englands Hjælp og saa ende med, af Frygt for at gaa
Russernes Ærind, at lade Armenierne fuldstændigt i Stikken. Hans
sidste Udtalelse er denne: The sultan may perhaps do something
for the Armenians, if he is let cdone.

Hvad Tyrkiet i sin Tid ved Berliner-Traktaten gav
Armenierne, var dels Løfter, Tyrkiet aldrig agtede at holde, dels Løfter,
som, hvis de holdtes, intet vilde betyde. Siden har Englands,
Frankrigs og Ruslands Gesandter i enslydende Noter fordret
Indrømmelser af Sultanen, deriblandt nyttige som Amnesti for politiske
Forseelser, men ogsaa rent unyttige som, at Guvernører og
Vice-guvernører skal være kristne, hvor de kristne er i Flertal, i
modsat Tilfælde muhamedanske. Da Guvernørerne udnævnes af Sultanen,
er Bestemmelsen om deres Religion ligegyldig; mange af de værste
Embedsmænd har oprindelig været kristne og har skiftet Religion,
antaget den muhamedanske for Embedets Skyld; de vilde ikke
have været et Haar bedre, om de var forblevne kristne. Det vides
jo ogsaa fra Europa af, at det, at en Mand er kristen, ikke altid
afgiver nogen Sikkerhed for, at han ogsaa er en ædel,
uegennyttig Mand.

Indtil 1885 var Forholdet mellem Kurderne og Armenierne
i deres Vasalforhold til dem nogenlunde taaleligt. Men da der paa
dette Tidspunkt af de vildeste Kurderstammer dannedes
Baschi-Buzuk Regimenterne Hamidieh, blev de Brandskatninger og
Voldshandlinger, for hvilke Armenierne var Genstand, rent utaalelige.
I November 1894 opskræmmedes Europa ved Meddelelser om de
Myrderier, der i August og September havde fundet Sted i Sassun
i Stor-Armenien; Antallet af de myrdede Armeniere opgaves
forskelligt, men i Tusindvis.

Regulært paahvilede der hver Familie i Sassun følgende
Afgifter: 40 Piastre — en Piaster er 16 Øre — for hvert Væsen
af Mandkøn, regnet fra Fødslen af; en Indkomstskat af 100 til 200
Piastre; for hver Møllesten 30 Piastre, for hver Væv — af hvilke
enhver Familie mindst har en — 30 Piastre, for det Foder-Græs,
der plukkes paa Bjærgene, 2 Piastre for hver Favnfuld; for hvert
Faar — Faaret er 30 Piastre værd — 5 Piastre. Dernæst hævede
Skatteopkræveren en Sjettedel af al Høst — hvilken dog ikke
maatte erlægges in natura, men beregnedes med en Fjerdedel mere
end den stedlige Værdi: og for den aarlige Kvittering, der gaves

34*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free