Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Georg Brandes: Indtryk fra London. V—IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
Indtryk fra London.
IX.
Man rejser af mange Grunde. Det har sin Interesse at leve
i nye Egne, se Bygninger og Mindesmærker, iagttage Folkeliv, lære
den klassiske og den nationale Kunst at kende, som Museer og
Samlinger i en Verdensby rummer.
Man føler sig i London lykkelig i Nationalgalleriet, denne
udsøgte Samling af ypperlig italiensk og spansk og højst lærerig
engelsk Kunst. Ens Hjerte banker højere ved Gensyn med
Botticelli, Leonardo, Perugino, Velasquez. Det er ogsaa morsomt at se
saadant noget som Alma Tadema’s Pragtbolig, der levende minder
om hans elegante og kølige Billeder; der er ikke et Stænk af
malerisk Uorden i den Festsal, der udgør hans Atelier, saa lidt som
i noget af hans Malerier. En Samling som det naturhistoriske
Museum, hvor Darwin’s Statue er anbragt midt i Dyrenes,
Planternes, Mineraliernes Verden, er uforglemmelig selv for den, der
medbringer ringe Indsigt til Beskuelsen deraf.
Man lærer imidlertid dog mere af de Mennesker, man træffer
paa Rejse, end af Mindesmærker, Samlinger og Fortidens
Kunstskatte. Den, der aldrig før har levet mellem Engelskmænd, vil
upaatvivlelig hjembringe stærke og blivende Indtryk fra et Ophold
i London, bevare mangen Personlighed og mangen Ytring i sin
Erindring for Resten af sit Liv. Paa den, der kommer fra en
mindre By, hvor alle Menneskers Tænkemaade forud er ham
bekendt, vil London endog nødvendigvis virke overvældende rigt.
Den, hvis Dage gaar hen i smaa Forhold, maa undertiden rejse,
alene for at opnaa Fornemmelsen af, at han lever endnu. Der kan
jo gaa Maaneder i Ens daglige Eksistens, hvor man arbejder og
vegeterer uden at have nogen synderlig stærk Følelse af, at man
lever. Samlivet med Mennesker af en stor, fremmed Nationalitet
som den engelske bringer En da til paany at føie det levende Liv
pulsere i sig. Og det er altid saa meget vundet.
Men den, der lever et aandeligt bevæget Liv, attraar mere.
Han vil se store Mennesker og høre nye Ideer udtalte. Han
mindes det Mismod, med hvilket Saint-Simon i sin Tid efter en Rejse
skuffet forlod England med det Udbrud, at han ikke der „havde
fundet nogen ny Tanke paa Stabelen". Hvad en rejsende, der
søger andet og mere end brogede Indtryk og afvekslende
Adspredelse, helst vil møde, det er Personligheder, der er større end dem,
han plejer at træffe paa, og Tanker, der, hvad enten de er rig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
