Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Olaf Hansen: Ungen Svejdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Ungen Svejdal.
Red jeg saa hjem til min Faders Hus,
og rød blev igen jeg om Kind —
Boldten fløj over Maalet
i Fruerstuen ind. —
Fred jeg fandt i min Faders Gaard —
men nu er Freden til Ende,
for jeg har faaet en Stemoder haard,
og hun kan mig Huen vende.
Borgen ser jeg nu atter blinke,
jeg mindes det alt saa vel. —
Give det den gode Gud,
jeg havde dig slaaet ihjel!
(gaar.)
Stemoderen
(efter ham).
Stem du heller din Styrke
og gør dine Tanker blide,
er der en Jomfru paa Iseland,
did er dog langt at ride.
Du kommer nok hjem i Høstens Tid,
saa ussel som du er van,
drager du end af Gaarde nu
som hel og holden Mand,
naar Linden er grøn.
n.
I Nat rider Svenden til Hove.
(Svejdal sidder ved ain Hoders Grav. Det er Aftan.)
Svejdal.
Skal jeg nu træde den vilde Sti,
jeg søger den Grav, som Moder ligger i,
i Nat rider Svenden til Hove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
