Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Olaf Hansen: Ungen Svejdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungen Svejdal.
535
III.
Mig tvinger den lønlige Tvang.
(Cdkant af en Skov. — Efteraar. — Svudal til Heat.)
Svejdal.
Den usselig Bonde fodrer sin Ko,
— driver Dugg, falder Bim —
min Ganger har mist sine fire Guldsko
— mig tvinger den lønlige Tvang.
En ligger skjult i det hvide Sand,
en skylled bort i det stride Vand,
en har den tabt — over Gærdet den sprang,
en har den slidt, for Vejen var lang.
(Han drager Sværdet og ser paa det)
Sværdet har samlet saa mange Skaar
— driver Dugg, falder Rim —
skarpt jeg det sleb i min Faders Gaard,
— mig tvinger den lønlige Tvang.
Sværdet har øvet en uvant Færd,
nu har det fældet de fejreste Trær.
Sværdet har været sig ude ved Nat,
Lys har det tændt i det tætteste Krat.
Jeg rider mod i Morgen,
jeg rider mod Iselandsborgen.
(Ser frem.)
Der render hvide Heste,
der render røde og graa;
det er saa ædel en Ridder,
der sidder derpaa,
Folen fører Herren over Hede.
Han rider med Høg paa højre Hærde,
han rider med Hunde og Drenge.
Nu har de bedet Dyr og Fugl,
er tidige til Senge.
Da Ridderen kommer nærmere, kender Svejdal ain Ven
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
