Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - C. N. Starcke: Taler og Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551 Taler og Skuespiller.
for andre ofte kan udslukkes fuldstændig, naar disse giver deres
Følelser Luft paa en Maade, der synes os overdreven eller falsk.
Hos vedkommende selv behøver der aldeles ikke at være noget
falsk eller overdrevent; det er nok, naar det klinger saaledes for
os. Et udannet Menneske vil give sine Følelser Udtryk paa en
larmende og ubehersket Maade, der virker frastødende paa den
dannede, ja muligvis faar ham til at smile ad den anden, hvor
han ellers vilde finde al Anledning til at have den dybeste
Medfølelse. Skuespillerens Kunst bestaar i at faa den Følelse, han
fremstiller, til at klinge ægte i Tilskuernes Øren.
Taleren faar derimod en helt anden Opgave. Han vil vække
ganske bestemte Følelser hos sit Publikum over for en eller anden
Sag eller Ide. Han vil faa sit Syn, sine Ønsker, sine Vurderinger
til at blive Publikums. Han vil vinde sine Tilhørere for sin Sag,
saa de deler hans Had og hans Begejstring. Medens Skuespilleren
vil bevæge sit Publikum, vil Taleren smitte sit. Heri ligger baade
Ligheden og Forskellem mellem dem givet. Forskellen ligger deri,
at Talerens Følelse skal gaa over paa hans Tilhørere; det er
nødvendigt, at han selv har eller synes at have den Følelse, han vil
vække hos Tilhørerne; men han maa først og fremmest gennem
sin Tale stille dem i Forhold til den Sag, der har vakt hans egen
Følelse, og som nu skal vække deres, hvorimod Skuespilleren blot
vil vise Tilskuerne sine Følelser og vække deres Stemning netop
som Tilskuere. Min Følelse smitter, naar Omstændighederne stiller
andre i Forhold til den samme Sag, der har vakt hin Følelse;
sker dette ikke, vækker den kun Iagttagelsens Deltagelse. Men
min Følelse smitter ogsaa kun, naar den finder et passende
Udtryk, og at give den et saadant bliver for Taleren aabenbart en
Opgave af samme Art som Skuespillerens. Hvad der er et passende
Udtryk, bestemmes for Skuespillerens Vedkommende ved Hensynet
til hele den Persons Karakter og Forhold, som han fremstiller,
hvorimod det for Talerens Vedkommende bestemmes af Hensynet
til, at hans Opgave er at skildre en Sag saa klart og rigtigt som
muligt. Følelsen maa hos Taleren staa som det underordnede;
det drejer sig for ham om at fremkalde hos Tilhørerne en Række
Forestillinger, som er egnede til at give deres Følelser en bestemt
Retning. En Taler, der vækker Stemning ved andre Midler, opnaar
ingen varig Indflydelse. Den klare, anskuelige Fremstilling af Sagen
bliver derfor det vigtigste for Taleren. Det prægnante Udtryk for
en Tanke er ikke det, der rammer en bestemt Følelsestone, men
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
