- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
553

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - C. N. Starcke: Taler og Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

553 Taler og Skuespiller.



alle behøver at være det, eller at det er heldigt for deres
Talekunst, at de er det. Hvis en Skuespiller under Udførelsen af sin
Rolle virkelig kommer til at føie noget af de Følelser, han vil
fremstille, da er disse Følelser hans eget Værk, Reflekser af hans
Kunst; hvis Taleren virkelig føler, hvad han vil give det Udseendet
af, da er disse Følelser hans egne, som han bringer med sig, og
som han maa vogte paa ikke skal løbe af med ham. Faren ligger
saaledes paa et forskelligt Punkt for Taler og Skuespiller. Hin
maa passe paa, at hans Følelser ikke faar et for stærkt Udtryk,
denne maa være agtpaagivende, at han ikke kommer til at staa
for kold over for sin Opgave. Talerens Kunst er derfor ikke Kunst
i samme Forstand som Skuespillerens; hans Kunst er væsenligt
i Slægt med den Selvbeherskelse, som vi alle i Livet skal anvende
overfor vore Lidenskaber, saa de ikke bliver vore Herrer.

At en Skuespiller lærer sin Rolle Ord for Ord, medens man
som Regel mener at kunne forudsætte, at Taleren i nogen Grad
vælger sine Ord i selve Øjeblikket, er mange tilbøjelige til at lægge
megen Vægt paa; vi tror, som Hr. A.C.Larsen, med Urette. At
Ordene paa Forhaand er givne, vil kun sige, at Bevidsthedens hele
Kraft kan rettes andre Steder hen. og det er lige saa lidt for
Taleren som for Skuespilleren et Baand for Sjælens Virksomhed.
Naar man erfarer, at en Taler har lært sin Tale udenad, forestiller
man sig i Reglen, at han, medens han afleverer den, maa anvende
et betydeligt Arbejde paa at huske den; men det er ikke Tilfældet.
Det er dels slet ikke vanskeligt at lære en Tale, især naar man
selv har skrevet den, og er man ikke nervøs under Talen, da
kommer Ordene af sig selv i samme Orden som i Manuskriptet
uden nogen nævneværdig aandelig Anstrengelse. Det Foredrag,
som ligger til Grund for disse Betragtninger, blev af Hr. A. C. Larsen
holdt ordret, som det foreligger trykt; og ogsaa om andre af vore
Talere gælder det, f. Eks. om Hørup, at man ofte i den trykte
Tale kan genfinde selv de mindste Nuancer, som man lagde Mærke
til under Foredraget. Det at kunne lære en Tale udenad er ikke
en Mangel, det giver Taleren en ny Kraft. Den lærte Tale binder
ikke den ægte Taler, men giver ham tværtimod Frihed til at have
Opmærksomhed for Foredragets vokale og mimiske, d. v. s. dets
kunstneriske Form. Der er ganske vist en Fare ved at lære en
Tale udenad; men den ligger paa et andet Punkt, idet det nemlig
let kan skinne igennem, at det intellektuelle Arbejde for at skildre
den Sag, det drejer sig om, saa godt som ikke findes. Det virker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free