Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - C. N. Starcke: Taler og Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
Taler og Skuespiller.
ubehageligt paa en Tilhørerkres, naar Taleren famler efter Ordene
eller har Møje med at klare sine Tanker; men det virker ogsaa
ubehageligt, naar man faar Indtrykket af, at der slet intet
Tankearbejde foregaar. Den Taler, som har lært sin Tale, maa ikke blot
give sine Følelser deres rette beherskede Udtryk i Stemmeklang og
Ansigtsudtryk, men ogsaa give sig Mine af, at han anstrenger sin Tanke.
Der er mellem den udenadlærte Tale og en Rolle, der spilles,
en hel Del Lighed; men der bliver dog bestandig vigtige
Forskelligheder tilbage. Den udenadlærte Tale forholder sig til Talerens
Følelser paa en helt anden Maade end Rollen til Skuespillerens.
En Taler kan vanskelig holde den samme Tale mere end en Gang
med samme Inspiration, fordi han henter en væsenlig Del af sin
Inspiration fra de Forestillinger, hvori han giver sin Opfattelse af
Sagen Udtryk. Men Forestillingernes Indflydelse paa Følelsen vil
svækkes ved Gentagelse, saa at den Taler, der vil tale flere Gange
om den samme Sag for sin egen Inspirations Skyld gør vel i at
finde ny Udtryk for sin Tanke. En Skuespiller derimod bruger
Rollens Ord som blotte Anledninger til at give visse Følelser
Udtryk; hans Inspiration bæres af Lidenskaben for at gøre dette
Udtryk saa fuldkomment som muligt. Øvelsen, Gentagelsen, bliver
for ham Midlet til at gøre sig til stadig fuldstændigere Herre over
sine Bevægelser. Naar han et Punkt, hvor han ikke længere føler
nogen som helst Anstrengelse, men heller ikke kan komme videre,
saa begynder for ham Gentagelsen at øve sin slappende Indflydelse;
han trættes da omsider ved sin Rolle og begynder at spille den
mat. Det er da ogsaa af Interesse at lægge Mærke til i denne
Sammenhæng, at Skuespilleren lærer sin Rolle saaledes, at han i
lange Tider kan huske den, naar og hvor det skal være, medens
Taleren lærer sin Tale under Indflydelse af den Stemning, under
hvilken han har skrevet den, eller ud fra hvilken han har Lyst
til at tale. Stemningen gør ham det let at lære Talen, men jævnlig
formaar han ikke at huske den Dagen efter. Dette tyder ogsaa
paa, at den Følelse, som kommer frem under hans Foredrag, ikke
er Refleksen af hans Tale, men de svage, beherskede Dønninger
af den dybe Følelse, som oprindelig lagde ham Ordet paa Læben.
Vil man sammenligne Taler og Skuespiller, saa maa man
ikke overse den Forskel, der er mellem en dyb og stærk Følelse
og en Affekt. Taleren staar ikke frit overfor sin Sag, naar han
er i Affekt; det er Affekten og Affektens Udtryk, han maa
bekæmpe, medens Følelsen aldeles ikke behøver at mangle. Affekten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
